5.782 Zeichen, eine H1, acht ## -Zwischenüberschriften, 37 Fettungen. Hier die Rohfassung:

1,18 promille i blodprøven – og alligevel ikke nødvendigvis en straffesag

Grænsen ved 1,1 promille virker enkel: over den er man efter tysk ret absolut uegnet til at føre bil, og så er kørslen en forbrydelse. Men blodprøven bliver taget et sted mellem halvanden og to timer efter kørslen – og i det tidsrum kan promillen både være steget og faldet. Netop dér afgøres flere sager, end de fleste aner. Her følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Henrik og de halvfems minutter

Henrik er 47 år, salgschef, og har været til kundemiddag i Hamborg. Han drikker tre glas rødvin og en afsluttende cognac. Kl. 23.05 forlader de restauranten, og kl. 23.40 kører han mod hotellet.

Kl. 00.05 bliver han standset i en rutinekontrol. Han er høflig, samarbejdsvillig og fortæller uopfordret, at han »har fået et par glas til middagen«. Kl. 01.15 tages der blodprøve på politistationen.

Resultatet lyder på 1,18 promille.

For Henrik ser sagen dermed lukket ud: over 1,1, altså straffesag, frakendelse, spærretid. Han overvejer at lade Strafbefehl blive endelig for at få det overstået.

Det ville have været en dyr beslutning.

Hvorfor tallet ikke uden videre gælder for kørslen

Blodprøven viser promillen kl. 01.15. Sagen handler om promillen kl. 23.40. De to tal er ikke det samme.

Alkohol optages ikke øjeblikkeligt. Efter afsluttet indtagelse fortsætter promillen med at stige i en periode – ofte i op mod en time eller mere – før nedbrydningen for alvor sætter ind. Først derefter falder den med omkring 0,1 promille i timen.

Konsekvensen er afgørende. Kørte man midt i optagelsesfasen, kan promillen på kørselstidspunktet have været lavere end i blodprøven. Henrik afsluttede sin indtagelse kl. 23.05 og kørte kl. 23.40 – altså cirka 35 minutter senere, midt i den periode, hvor kurven stadig var på vej op.

Det er præcis derfor, tysk retspraksis er tilbageholdende med at regne tilbage fra et prøvetidspunkt til et kørselstidspunkt, når kørslen lå inden for optagelsesfasen. En tilbageregning, der blot lægger tid til, er i den situation ikke holdbar.

Hvad forskellen betyder

Ligger promillen på kørselstidspunktet under 1,1, bortfalder den absolutte uegnethed – og dermed grundlaget for den automatiske straffesag.

Så bliver spørgsmålet i stedet, om der forelå relativ uegnethed. Det kræver konkrete tegn på påvirkning: slingrende kørsel, en fejlmanøvre, en tydeligt usikker adfærd. I Henriks rapport står der »lettere rødsprængte øjne« og »let alkohollugt«. Det er iagttagelser, der findes i næsten enhver rapport, og de bærer sjældent et bevis for påvirkning alene.

Uden absolut uegnethed og uden reelle tegn på påvirkning kan sagen ende som en færdselsforseelse i stedet – med bøde og et tidsbegrænset kørselsforbud, men uden straffesag og uden spærretid.

Det, Henrik gjorde forkert

To ting.

For det første forklarede han sig ved vejsiden. Bemærkningen om »et par glas til middagen« virkede harmløs, men den bliver til en angivelse i rapporten, som senere skal forklares. Han havde alene pligt til at oplyse navn og personlige data.

For det andet noterede han ingen tidspunkter. Optagelsesfasen kan kun bruges som argument, hvis det kan sandsynliggøres, hvornår han holdt op med at drikke. Kvitteringen fra restauranten, bestillingstidspunktet, en besked til en kollega, et betalingstidspunkt på kortet – alt sammen kan dokumentere det, men det skal sikres, mens det findes.

Det, en forsvarer gør i en sådan sag

Først aktindsigt efter § 147 StPO. Uden akterne kender ingen prøvetidspunktet, analysemetoden eller ordlyden af de iagttagelser, sagen bygger på.

Derefter gennemgås tidslinjen: kørselstidspunkt, standsningstidspunkt, prøvetidspunkt, indtagelsens afslutning. Er der grundlag for det, indhentes en retsmedicinsk vurdering af, hvad promillen kan have været på kørselstidspunktet.

Parallelt efterprøves de påståede tegn på påvirkning enkeltvis, og selve blodprøvens tagning og analyse kontrolleres. Endelig varetages kørekortsagen over for forvaltningsmyndigheden, som fører sin egen sag med selvstændige frister.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves. Men i et forløb som Henriks er målet klart: at få sagen ned fra straffesag til bødesag – og dermed væk fra spærretiden.

Når der er drukket efter kørslen

En beslægtet situation fortjener at nævnes. Har man drukket efter at have kørt – hjemme, på hotellet, i ventetiden – kan blodprøven vise et helt misvisende billede.

Tysk praksis er skeptisk over for sådanne forklaringer, netop fordi de er lette at fremsætte. De kan dog underbygges: gennem en analyse af ledsagestoffer i blodet, gennem kvitteringer og gennem vidner. Men det forudsætter, at forholdet gøres gældende straks – ikke måneder senere, når flasken er væk og hukommelsen usikker.

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om, hvad eller hvor meget du har drukket
• Notér straks klokkeslæt: sidste indtagelse, kørsel, standsning, blodprøve
• Sikr kvitteringer fra restaurant, bar eller hotel samme aften
• Reagér også på post fra kørekortmyndigheden – fristerne dér er selvstændige
• Lad ikke en Strafbefehl blive endelig, fordi tallet ser afgørende ud – fristen er som regel kun to uger

Dansk-tysk forsvar i færdselsstraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk færdselsstrafferet og køreegnethedssager. Vi fører både straffesagen og kørekortsagen – i de fleste tilfælde uden at du selv skal rejse til Tyskland.