§ 266a StGB: når manglende tyske socialbidrag bliver til en straffesag mod direktøren personligt

For danske virksomheder med opgaver i Tyskland er § 266a StGB den mest undervurderede bestemmelse overhovedet. Den rammer ikke virksomheden, men arbejdsgiveren – i praksis direktøren personligt. Den forudsætter hverken svig eller vindingshensigt. Og den udløses allerede på det tidspunkt, hvor bidragene forfalder, uanset om lønnen er udbetalt, og uanset om der overhovedet var penge på kontoen. Her får du overblik over reglen, sagerne og det, der er afgørende i den første fase.

Hvad straffer § 266a StGB – og hvorfor rammer den så hårdt

Bestemmelsen sondrer skarpt. Efter § 266a, stk. 1, StGB straffes arbejdsgiveren, der undlader at afregne lønmodtagerens andel af de sociale bidrag til opkrævningsinstansen (Einzugsstelle) – i praksis sygekassen. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil fem år. Efter stk. 2 er arbejdsgiverandelen derimod kun strafbar, hvis der er givet urigtige oplysninger, eller hvis opkrævningsinstansen pligtstridigt er holdt i uvidenhed. I særligt grove tilfælde – navnlig unddragelse i stort omfang af grov egennytte eller vedvarende brug af falske bilag – er rammen efter stk. 4 fængsel fra seks måneder til ti år.

Det juridisk afgørende er, at stk. 1 er et ægte undladelsesdelikt. Overtrædelsen er fuldbyrdet allerede på forfaldstidspunktet – efter § 23 SGB IV den tredjesidste bankdag i måneden – og manglende likviditet er som udgangspunkt ingen undskyldning. Netop derfor bliver en virksomhed i økonomisk pres så let også en straffesag.

Scheinselbstständigkeit og kædearbejde: de typiske sager

Sagerne mod danske virksomheder udspringer sjældent af sort løn i klassisk forstand. De opstår, når myndighederne omkvalificerer et forhold. Den hyppigste årsag er Scheinselbstständigkeit: danske underleverandører, der arbejder efter instruks, med den tyske hvervgivers materiel og indpasset i dennes arbejdsgange, anses efter § 7 SGB IV for ansatte – og så har der hele tiden bestået bidragspligt.

Dertil kommer kædearbejde i flere led i bygge-, transport-, rengørings- og montagebranchen, kontant aflønning, manglende straksanmeldelse (Sofortmeldung) og forsømte dokumentationspligter. Kontrollen udgår typisk fra toldvæsenets kontrolenhed for sort arbejde (Finanzkontrolle Schwarzarbeit) eller fra en socialforsikringsrevision. Bemærk desuden hovedentreprenørhæftelsen efter § 28e, stk. 3a, SGB IV: den tyske hovedentreprenør hæfter som selvskyldnerkautionist for underleverandørens bidrag og har derfor en stærk egeninteresse i at placere ansvaret hos den danske underleverandør.

A1-attesten: dit stærkeste kort – og dens grænser

Er medarbejderne korrekt udstationeret og omfattet af dansk social sikring, består der ingen tysk bidragspligt – og dermed heller ingen overtrædelse af § 266a StGB. Dokumentationen er A1-attesten efter forordning (EF) nr. 883/2004.

Attesten er stærkere, end mange antager: efter EU-Domstolens praksis er en gyldigt udstedt A1-attest bindende for myndighederne i værtslandet, så længe den ikke er trukket tilbage eller erklæret ugyldig af den udstedende stat. Grænsen blev trukket i Altun-dommen (C-359/16): er attesten opnået ved svig, kan værtslandets domstole se bort fra den. I praksis betyder det, at A1-dokumentationen skal være på plads før arbejdet påbegyndes og skal svare til de faktiske forhold. En attest, der ikke afspejler virkeligheden, beskytter ikke – den skærper sagen.

Nettolønsfiktionen: når kravet vokser ud over det udbetalte

Antages det, at der er tale om ulovlig beskæftigelse, beregnes efterkravet ikke af den udbetalte løn. Efter § 14, stk. 2, SGB IV behandles udbetalingen som en nettoløn, der regnes op til en bruttoløn, hvoraf bidragene så beregnes. Dertil lægges tillæg for for sen betaling på 1 % pr. påbegyndt måned. Resultatet er, at kravet ofte ender på et mangedobbelt beløb – og at netop dette beløb er det, strafferammen måles på. En tidlig og teknisk korrekt gennemregning er derfor ikke et regnskabsspørgsmål, men et forsvarsspørgsmål.

Ingen selvanmeldelse: det korte tidsvindue

Fra skattesager kender mange den strafbefriende selvanmeldelse efter § 371 AO. Den findes ikke for § 266a StGB. Bestemmelsen indeholder alene en snæver undtagelse: underretter arbejdsgiveren senest på forfaldstidspunktet skriftligt opkrævningsinstansen om bidragenes størrelse og redegør for, hvorfor rettidig betaling trods seriøse bestræbelser ikke er mulig, kan straffen bortfalde ved efterfølgende betaling inden for en rimelig frist.

Konsekvensen er praktisk vidtrækkende: En selvanmeldelse, der udarbejdes af skattemæssige hensyn alene, giver straffrihed for skatteunddragelsen, men leverer samtidig bevismaterialet i bidragssagen, som den slet ikke dækker. De to spor skal derfor altid håndteres samtidig og af samme hånd.

Hæftelse, forældelse og erhvervsmæssige følger

Ud over straffen står der betydelige beløb på spil. Direktøren hæfter personligt og civilretligt for lønmodtagerandelen efter § 823, stk. 2, BGB sammenholdt med § 266a, stk. 1, StGB – altså med sin private formue, også når selskabet er gået konkurs.

Særlig opmærksomhed fortjener forældelsen, fordi de to spor følges ad meget forskelligt. Strafansvaret forældes efter fem år, og skærpelsen for særligt grove tilfælde forlænger ikke fristen. Bidragskravet forældes derimod efter § 25 SGB IV på fire år – men på tredive år, hvis bidragene er forsætligt tilbageholdt. Kravet kan altså forfølges længe efter, at straffesagen er ude af verden. Dertil kommer udelukkelse fra offentlige udbud og i grove tilfælde erhvervsforbud. Og at virksomheden er dansk, standser ikke opkrævningen: bidragskrav kan inddrives på tværs af grænserne efter EU's koordineringsregler.

Sådan forsvarer vi din virksomhed

Vi begynder med statusspørgsmålet: forelå der overhovedet et ansættelsesforhold efter tysk ret, for hvilke personer og hvilke perioder? Derefter sikres aktindsigt og frister, og A1-dokumentationen gennemgås og forsvares over for myndighederne. Parallelt efterprøves beløbet – opregningen efter nettolønsfiktionen er ofte for bred – og forsætsspørgsmålet dokumenteres med de rådgivningsskridt, virksomheden faktisk tog. Bestod der reel tvivl om statusvurderingen, er forsæt sjældent til at bevise. Målet er i mange sager en afslutning uden dom efter §§ 153, 153a StPO. Rådgivningen foregår på dansk, og du har krav på tolk og gratis oversættelse efter § 187 GVG.

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om sagens indhold – heller ikke ved en kontrol på pladsen
• Ret ikke i time-, løn- eller kontraktdokumenter efter en varslet kontrol
• Sikr A1-attester, kontrakter og korrespondance i den form, de forelå
• Gem hvert brev fra tyske myndigheder med modtagelsesdato
• Kontakt os tidligt – handlerummet er størst, før sagen indledes

Dansk-tysk forsvar i sager om socialbidrag og sort arbejde

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og specialviden i tysk skatte- og bidragsstrafferet. Vi bistår danske virksomheder og direktører i sager om § 266a StGB, Scheinselbstständigkeit og Schwarzarbeit i hele Tyskland.