Arven fra Tyskland: lejligheden i Hamborg, der blev en skattestraffesag

En arv fra en tysk slægtning føles som en privat sag mellem familien, en notar og en bank. Men tysk ret pålægger arvingen selv en pligt, som næsten ingen danskere kender: arven skal anmeldes til det tyske skattekontor inden for få måneder – også når arvingen bor i Danmark, og også når man er overbevist om, at der ikke skal betales noget. Bliver det ikke gjort, er spørgsmålet ikke en efterbetaling, men unddragelse med en strafferamme på indtil fem års fængsel. Og sagerne opdages næsten altid, fordi banker, notarer og registre har deres egne indberetningspligter. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: en lejlighed i Altona

Anne er 52 år, bor i Aarhus og arver efter sin tyske moster, der dør i Hamborg. Arven består af en ejerlejlighed i Altona og en bankkonto.

Alt bliver gjort pænt. En tysk notar håndterer papirerne, arveattesten kommer, lejligheden bliver omskrevet i tingbogen, og to år senere sælger Anne den.

Ingen har talt om tysk arveafgift. Anne går ud fra, at notaren og banken har klaret det, og at resten er et dansk spørgsmål.

Fire år efter dødsfaldet kommer der to breve fra Tyskland. Det ene er en opgørelse af tysk arveafgift med renter. Det andet oplyser, at der er indledt en straffesag om unddragelse, fordi arven aldrig blev anmeldt.

Hvornår Tyskland kan beskatte en dansk arving

Her ligger den misforståelse, der skaber sagerne.

Tysk arveafgift kan opstå ad to veje. Den ene er personlig: hvis afdøde eller arvingen havde bopæl i Tyskland. Den anden – og den afgørende for danskere – er aktivet selv: visse formuegoder i Tyskland beskattes i Tyskland, uanset hvor arvingen bor. Det gælder navnlig fast ejendom og visse erhvervsaktiver.

En dansk arving, der arver en lejlighed i Hamborg, er derfor i spil i Tyskland fra dag ét. At pengene aldrig forlader Tyskland, eller at salget sker senere, ændrer intet.

Dertil kommer, at der findes en dansk-tysk overenskomst, som også omfatter arve- og gaveafgifter, og som regulerer, hvilket land der kan beskatte hvad. Den beskytter mod dobbeltbeskatning – men den fritager ikke fra at anmelde.

Pligten, ingen kender: anmeldelsen

Dette er artiklens kerne, og den er kort.

Arvingen skal selv anmelde arven til det tyske skattekontor inden for få måneder efter at have fået kendskab til den. Fristen er kort, anmeldelsen er formfri, og den kræver ikke en opgørelse eller en beregning.

Det afgørende er, at pligten påhviler arvingen – ikke notaren, ikke banken, ikke boets øvrige deltagere. Og den gælder også, når arvingen er overbevist om, at bundfradraget rækker, eller at Danmark alligevel beskatter.

Netop derfor opstår sagerne hos mennesker, der ikke har skjult noget som helst. De har blot ikke vidst, at der var noget at gøre.

Hvorfor det bliver opdaget

Dette er grunden til, at sagerne kommer – ofte år efter.

Tyske banker og forsikringsselskaber har pligt til at underrette skattekontoret om konti og værdier, der tilhørte en afdød. Notarer og domstole indberetter arveattester og skifteoplysninger, og ændringer i tingbogen efterlader et spor, der er let at følge.

Oplysningerne sammenholdes med de anmeldelser, der faktisk er kommet. Mangler der en, bliver det bemærket – og tidsrummet mellem dødsfaldet og brevet betyder ikke, at sagen er forældet. Ved unddragelse løber den skattemæssige frist i ti år.

Den anden arv: afdødes egne skatteforhold

Dette punkt overraskes selv erfarne rådgivere af.

Som arving overtager man ikke blot formuen, men også afdødes skattemæssige forpligtelser. Var der uoplyste indtægter – en konto, en udlejning, et depot – skal det rettes, og pligten til at gøre det ligger nu hos arvingen.

Undlader man det, kan man selv komme i en straffesag for noget, man ikke har begået, men blot videreført. Man kan altså blive beskyldt for en unddragelse, der begyndte, før man havde noget med sagen at gøre.

Regnestykket: bundfradraget afhænger af slægtskabet

Her bliver det konkret, og tallene overrasker.

Tysk arveafgift arbejder med bundfradrag, der afhænger af forholdet til afdøde. Ægtefæller og børn har høje fradrag. Søskende, nevøer, niecer, fætre, kusiner og ikke-slægtninge har lave fradrag og samtidig de højeste satser.

Arven efter en moster er derfor et af de dyreste slægtskabsforhold i tysk arveafgift, og netop i den gruppe er der sjældent nogen, der har regnet med en afgift overhovedet.

Dertil kommer værdiansættelsen af ejendommen, som sker efter tyske regler og ofte ligger over det, familien selv ville have skrevet. Det er et af de steder, hvor der reelt er noget at hente.

Selvanmeldelsen: muligheden, der lukker sig

Her er den vigtigste praktiske pointe.

Tysk ret giver mulighed for straffrihed ved selvanmeldelse, og i arvesager er den usædvanligt effektiv, fordi der sjældent er noget skjult – der mangler blot en anmeldelse.

Men betingelserne er hårde. Anmeldelsen skal være fuldstændig for alle berørte forhold og år, den skal ske inden myndigheden har opdaget noget, og afgiften skal betales med renter.

Tidspunktet er derfor alt. Ligger brevet først i postkassen, er døren lukket – men ikke altid for samtlige forhold, og netop den afgrænsning kan have stor værdi.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med at skille de to spor: afgiftssagen og straffesagen. Oplysningspligten i den ene må ikke undergrave retten til at tie i den anden, og det er en reel risiko, når en revisor i god tro begynder at sende materiale ind.

Derefter prøves beløbet: værdiansættelsen af ejendommen, fradragene, gæld i boet, tidligere gaver og den fordeling mellem Danmark og Tyskland, som overenskomsten anviser.

Dernæst prøves den subjektive side, og det er her, sagerne afgøres. Vidste arvingen, at der bestod en tysk anmeldelsespligt? Var der rådgivere inde over, og hvad sagde de? En reel uvidenhed om en anmeldelsespligt bedømmes grundlæggende anderledes end en bevidst undladelse – og forskellen er forskellen mellem en bødesag og en straffesag.

Og parallelt sikres den danske side, så boafgift og tysk afgift ikke ender med at blive betalt af samme værdier uden lempelse.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvad du vidste om de tyske regler, og lad ikke bank, notar eller revisor korrespondere frit med det tyske skattekontor, før sagen er gennemgået.

Send ikke en delvis anmeldelse og ret ikke i gamle opgørelser på egen hånd. En ufuldstændig selvanmeldelse giver ingen straffrihed – men den leverer beviserne.

Gem alt: arveattest, skifteoplysninger, bankopgørelser, salgsaftalen for ejendommen, korrespondancen med notaren og kuverten med datoen for hvert brev.

Og venter du en arv fra Tyskland – eller har du modtaget en inden for de seneste år – så få anmeldelsespligten afklaret nu. Det er den eneste del af dette forløb, der kan løses billigt.

Dansk-tysk bistand i arve- og skattestraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk skattestrafferet og arveret. Vi bistår danske arvinger, familier og virksomheder i hele Tyskland – i straffesagen, over for skattekontoret og i boets afvikling.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.