Da underleverandørens faktura væltede hele byggeselskabet: et skattestrafferetligt forløb fra Hamborg

Byggebranchen er det område, hvor tyske skattemyndigheder efterforsker hårdest – og hvor en enkelt underleverandør kan trække et helt selskab med sig. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb: hvordan en dansk entreprenør ender som sigtet uden selv at have udstedt en eneste falsk faktura, hvilke fire krav der opstår på én gang, og hvor forsvaret sætter ind.

Sagen: Jens og den tyske underleverandør

Jens driver et dansk byggeselskab med tolv ansatte. I 2022 vinder han en større ombygningsopgave i Hamborg – fjorten måneders arbejde, tre etaper.

Til råhus- og nedrivningsarbejdet hyrer han en tysk underleverandør, som en kollega har anbefalet. Firmaet virker i orden: momsnummer, hjemmeside, kontrakt, fakturaer med korrekt momsangivelse. Betalingerne sker per bankoverførsel. Jens fører kontrakter og fakturaer i bogholderiet og tænker ikke mere over det.

I efteråret 2024 kommer der besøg – men først til den tyske underleverandør. Det viser sig at være en såkaldt servicevirksomhed: et selskab, hvis eneste reelle formål har været at udstede fakturaer for arbejde, det ikke selv udførte, og at levere kontanter tilbage til kunderne.

Fire uger senere står Steuerfahndung hos Jens.

Sagerne begynder sjældent hos dig selv

Det er det gennemgående mønster i byggesager. Efterforskningen retter sig først mod fakturaudstederen, og derfra udtrækkes hele kundelisten. Alle aftagere af fakturaerne bliver sigtet – også dem, der reelt fik arbejdet udført.

Bevismaterialet er allerede sikret, før du overhovedet ved, at der er en sag: bogholderi, bankkontoudtog, telefondata og medarbejderforklaringer fra den anden virksomhed. Det er derfor, den første reaktion er så afgørende.

Fakturaen, der ikke holdt

Anklagen mod Jens lyder ikke på, at han fandt på fakturaerne. Den lyder på, at han brugte dem – og at han vidste eller burde have vidst, at der ikke stod en reel ydelse bag.

Er det tilfældet, falder to ting bort på én gang: fradraget for indgående moms og fradraget for udgiften i selskabets skattemæssige opgørelse. Og fordi byggeriet varede fjorten måneder, kan projektet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten have udgjort et fast driftssted – hvilket betyder tysk selskabsbeskatning af overskuddet fra netop dette projekt.

Her ligger sagens juridiske kerne. Der er stor forskel på en papirfaktura uden ydelse og en reelt udført ydelse med mangelfuld dokumentation. Det andet er et bogføringsproblem. Det første er en straffesag.

De fire krav, der opstår samtidig

For Jens udvikler sagen sig til fire spor på én gang:

• Momsen: fradraget nægtes for samtlige fakturaer fra underleverandøren
• Selskabsskatten: udgiften anerkendes ikke, og et fast driftssted rejser spørgsmålet om tysk skattepligt af projektets resultat
• Løn og bidrag: antages det, at kontanterne blev brugt til aflønning, opstår pligt til lønskat og sociale bidrag. Manglende afregning af lønmodtagerandelen er en selvstændig forbrydelse efter § 266a StGB
• Bygningsafgiften: som modtager af byggeydelser skulle Jens selv have tilbageholdt 15 procent af entreprisesummen og afregnet dem, medmindre underleverandøren fremlagde en fritagelsesattest. Gjorde han det ikke, hæfter han for beløbet

Dertil kommer, at beløbet på lønsiden ikke beregnes af det udbetalte: udbetalingen behandles som nettoløn, der regnes op til brutto. Kravet ender derfor markant over de faktisk anvendte midler – og det er dette beløb, strafferammen måles på.

Endelig gælder siden 2021, at udbytte fra en hvilken som helst strafbar handling kan udløse en hvidvasksag – også hos den, der blot anvendte midlerne.

Den akutte fase: arrest og frihedsspørgsmålet

Det, Jens mærker først, er ikke straffen. Det er, at selskabets konti spærres ved en arrest i formuegoder, mens lønninger og materialer skal betales.

Dertil kommer et forhold, danske erhvervsdrivende sjældent er forberedt på: i sager af denne størrelse antager tyske domstole ofte flugtfare, og bopæl i udlandet indgår som et selvstændigt argument. Varetægtsfængsling er derfor en reel risiko i den indledende fase.

Der findes modtræk – sikkerhedsstillelse, udpegning af en modtager af forkyndelser i Tyskland, meldepligt – men de skal fremlægges konkret og hurtigt, mens beslutningen endnu ikke er truffet.

Hvor forsvaret sætter ind

Først aktindsigt efter § 147 StPO. Uden akterne ved ingen, hvad efterforskningen mod fakturaudstederen faktisk viser om netop dine byggepladser.

Derefter det centrale spørgsmål: blev arbejdet udført? I mange sager blev det. Byggedagbøger, fotos, leveringssedler, adgangskontrol, byggemødereferater og bygherrens egen dokumentation kan vise, at der stod mennesker på pladsen og udførte det, fakturaen beskriver. Er ydelsen reel, falder grundlaget for en stor del af kravene bort, uanset at fakturaudstederen selv var kriminel.

Dernæst vidensspørgsmålet. Hvad kontrollerede virksomheden, før samarbejdet begyndte – momsnummer, registreringer, fritagelsesattest, referencer? Den dokumentation, mange betragter som formalia, er her det stærkeste bevis mod en påstand om forsæt.

Parallelt adskilles sporene. I skattesagen består en oplysningspligt, i straffesagen en ret til at tie. Materiale, der afleveres i god tro under revisionen, bliver bevis i straffesagen – og det er den hyppigste enkeltårsag til, at en sag udvikler sig fra efterbetaling til tiltale.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves. Men målet i et forløb som Jens' er klart: at få kravene reduceret til det retligt holdbare og sagen afsluttet uden dom efter §§ 153, 153a StPO eller § 398 AO.

Hvad forløbet viser

• Sagen begyndte hos en anden virksomhed – ikke i Jens' eget bogholderi
• Han blev sigtet for at bruge fakturaerne, ikke for at lave dem
• Kravene opstod på fire områder samtidig og oversteg langt den oprindelige fakturasum
• Det, der bar forsvaret, var dokumentationen for, at arbejdet faktisk blev udført – og for den kontrol, han havde foretaget inden

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om sagens indhold – heller ikke under en revision eller en kontrol på pladsen
• Ret ikke i bogføring, byggedagbøger eller kontrakter efter en varslet kontrol
• Sikr dokumentationen for udført arbejde: fotos, dagbøger, adgangskontrol, mødereferater
• Gem den kontrol, du foretog af underleverandøren, inklusive fritagelsesattest
• Kontakt os straks ved en ransagning – frihedsspørgsmålet og arresten afgøres i de første dage

Dansk-tysk forsvar for byggevirksomheder

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og specialviden i tysk skatte- og bidragsstrafferet. Vi bistår danske entreprenører i sager om skatteunddragelse, § 266a StGB, Scheinselbstständigkeit og fiktive fakturaer i hele Tyskland – og med forebyggende gennemgang af underleverandørkæder.