De 130.000 kilometer, der forsvandt: tachosager ved bilhandel over grænsen

Grænsehandel med brugte biler og varevogne er en god forretning, og de fleste handler går fint. Men står der et kilometertal på instrumentet, som ikke passer til bilens historik, er man meget hurtigt i en straffesag – ikke kun som den, der drejede tælleren tilbage, men også som den, der solgte bilen videre. Forskellen mellem en uheldig handel og et bedrageri ligger i, hvad sælgeren vidste. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Dennis og de 130.000 kilometer

Dennis er 36 år, fra Vejle, og køber brugte varevogne i Tyskland, sætter dem i stand og sælger dem videre på en tysk annonceportal. Det er ikke hans hovederhverv, men det bliver til otte-ti biler om året.

På en af vognene står der 180.000 kilometer. Prisen var lav, servicehæftet mangler flere år, og instrumentgruppen ser nyere ud end resten af kabinen. Dennis tænker sit, men sætter bilen til salg med kilometertallet som vist og en standardformulering om, at kilometerstanden er »ifølge tælleren«.

Køberen får efterfølgende bilen tjekket på et værksted, som finder data i styreenhederne, der peger på omkring 310.000 kilometer.

Køberen indgiver politianmeldelse. Dennis er sigtet for bedrageri.

To forskellige forhold

Det første, der skal holdes adskilt, er manipulationen og salget. Det er ikke det samme.

Selve indgrebet i kilometertælleren – at dreje tilbage, at skifte instrumentgruppe for at vise et lavere tal, at bruge software til formålet – er efter tysk færdselsret en selvstændig strafbar handling. Det samme gælder det at fremstille, tilbyde eller sælge udstyret til det.

Salget af en bil med et forkert kilometertal er derimod et spørgsmål om bedrageri, når sælgeren vidste eller accepterede, at tallet ikke passede, og køberen betalte en pris, der byggede på det.

Dennis har ikke rørt tælleren. Det er heller ikke det, han er sigtet for. Han er sigtet for at have solgt videre.

Hvad sælgeren skal oplyse – og hvorfor forbeholdet ikke hjælper

Her ligger den misforståelse, der koster flest sager.

Formuleringen om, at kilometerstanden kun er »ifølge tælleren«, og at der ikke indestås for rigtigheden, er udbredt i annoncer og slutsedler. Den har sin plads i det civilretlige, hvor den kan begrænse et almindeligt mangelansvar.

Men den beskytter ikke mod en sigtelse for bedrageri. Har sælgeren konkrete holdepunkter for, at tallet ikke passer, og undlader han at oplyse dem, er der tale om en fortielse af noget væsentligt – og et standardforbehold ændrer ikke ved det. Et forbehold dækker usikkerhed. Det dækker ikke viden.

Det, der derimod beskytter, er at oplyse det, man ved: at servicehæftet mangler, at instrumentgruppen er skiftet, at historikken ikke kan dokumenteres. Prisen tilpasser sig, og sagen forsvinder.

Forsættet: »jeg vidste det ikke« over for »jeg kunne se, det ikke passede«

Afgørende bliver den subjektive side, og tysk ret omfatter også den, der anser et forhold for muligt og accepterer det.

I praksis ses der på de samme forhold, hver gang: forskellen mellem kilometertal og bilens stand, slidmærker på rat, pedaler og førersæde, dæk- og bremseskift, huller i servicehistorikken, en nyere instrumentgruppe i en ældre kabine – og ikke mindst indkøbsprisen. En vogn, der er købt markant under markedet, er i sig selv et argument for, at sælgeren forstod hvorfor.

Dertil kommer de data, moderne biler gemmer. Kilometerstande registreres i flere styreenheder, i nøgler og i værkstedssystemer, og de bliver ikke nulstillet, når tælleren gør. Det er netop dér, uoverensstemmelsen som regel findes – og det er også dér, en sælger med teknisk indsigt kunne have fundet den.

Erhvervsmæssigt salg: når strafferammen skifter

Så længe der er tale om et enkeltstående salg, er strafferammen bøde eller fængsel indtil fem år.

Sælger man derimod gentagne gange med henblik på en løbende indtægt, kan forholdet anses for erhvervsmæssigt, og så stiger strafferammen markant – med en minimumsstraf, der gør en bødeløsning vanskelig.

For den, der sælger otte-ti biler om året, er det ikke en teoretisk sondring. Den kan afgøre hele sagens karakter, og den afgøres blandt andet af, hvordan annoncerne er formuleret, og om der er optrådt som privatperson i handler, der reelt var erhvervsmæssige.

Det civile efterspil

Ved siden af straffesagen står køberens krav, og det er ikke begrænset på samme måde som ved almindelige mangler.

Ved svigagtig fortielse gælder de korte frister og ansvarsfraskrivelser ikke. Køberen kan som udgangspunkt kræve handlen ophævet og sin erstatning, og kravet kan gøres gældende i længere tid end ved en sædvanlig mangel.

For en sælger betyder det, at en sag af denne type sjældent slutter med straffesagen. Bilen kommer tilbage, pengene skal ud, og omkostningerne lægges oveni.

Køberens side: hvordan man tjekker

Er du køber, er der nogle få skridt, der fjerner langt det meste af risikoen.

Bed om servicehæfte og værkstedsregninger med datoer og kilometertal, og om de tyske synsrapporter, hvor kilometerstanden noteres hver gang. Sammenhold tallene kronologisk – manipulationer afslører sig næsten altid som et spring eller en stilstand i en ellers jævn kurve.

Få desuden bilen gennemgået på et værksted, der kan udlæse styreenhederne, inden du betaler. Det koster en brøkdel af den risiko, det fjerner.

Og vær opmærksom på den konstellation, der går igen: en privatannonce for en bil, der tydeligvis kommer fra et erhvervsmæssigt flow, og en pris, der er bedre end alle andres.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristen, fordi en Strafbefehl får virkning som en dom, hvis der ikke gøres indsigelse inden som regel to uger.

Derefter prøves det afgørende: hvad vidste sælgeren, og hvad kunne han se? Her har indkøbsdokumentationen stor betydning. En sælger, der kan fremlægge, hvad han selv fik oplyst ved købet, hvilken pris han betalte, og hvilke kontroller han foretog, står fundamentalt anderledes end en, der ikke kan redegøre for noget af det.

Sideløbende efterprøves det tekniske grundlag: hvor stammer de højere kilometertal fra, hvordan er de udlæst, og er der tale om en entydig registrering eller om data, der kan have andre forklaringer? Og endelig prøves spørgsmålet om erhvervsmæssighed, som ofte er mere åbent end den første vurdering antyder.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvad du vidste om bilens historik, før akterne er set. Det gælder også over for køberen og hans advokat, som ofte henvender sig først og lægger op til en mindelig løsning.

Sikr i stedet din egen indkøbsdokumentation: annonce, slutseddel, betalingsspor, korrespondance med den, du købte af, og det materiale, du fik udleveret med bilen. Det er grundlaget for at vise, hvad du selv blev stillet i udsigt.

Og sælger du biler i Tyskland, så skriv i annoncen, hvad du faktisk ved og ikke ved. Den sætning koster lidt i prisen og fjerner hele problemet.

Dansk-tysk forsvar i sager om bilhandel

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet. Vi bistår danske sælgere, købere og forhandlere i hele Tyskland – både i straffesagen og i det civile efterspil.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.