De to whiskyer derhjemme: den reaktion, der gør en spiritussag næsten umulig at forsvare

Efter et uheld, hvor man selv har drukket, er trangen til at køre hjem og falde ned fuldt forståelig. Men det, der sker i den næste time, afgør sagen mere end selve uheldet. At forlade stedet er et selvstændigt og alvorligt forhold – og at drikke bagefter skaber en påstand, som er den sværeste at føre bevis for i hele færdselsstrafferetten. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Torben og de to whiskyer

Torben er 49 år og kører hjem fra en firmasommerfest syd for Flensborg. Han har drukket tre-fire øl over aftenen og føler sig kørende.

Kl. 23.50 rammer han en cyklist i en snæver højresving. Cyklisten falder, rejser sig og virker vred, men står op. Torben går i panik, siger et par ord og kører de otte kilometer hjem.

Hjemme sidder han i køkkenet og forstår langsomt, hvad der er sket. Han skænker to store whiskyer for nerverne.

Kl. 01.20 ringer det på døren. Et vidne noterede nummerpladen, og cyklisten er på skadestuen med et brækket kraveben. Blodprøven kl. 02.10 viser 1,6 promille.

Torben forklarer, at han kun havde drukket nogle få øl, mens han kørte, og at resten kom til bagefter. Det er formentlig rigtigt. Det bliver bare meget vanskeligt at bevise.

Beslutningen, der gjorde alt værre

Det første, der skal siges, er, at uheldet i sig selv sjældent er det tunge i sagen.

Havde Torben holdt ind, ringet efter hjælp og undladt at udtale sig om, hvad han havde drukket, ville der have været én sag: et uheld med en personskade, hvor promillen på kørselstidspunktet skulle fastlægges. Det er en sag, der kan forsvares.

I stedet er der nu tre forhold. Forlader man ulykkesstedet, før forholdene kan fastslås, er det en selvstændig forbrydelse. Personskaden bedømmes efter reglerne om uagtsom legemsbeskadigelse. Og kørslen i påvirket tilstand er et tredje forhold.

Dertil kommer noget, der ikke står i nogen lovtekst, men som betyder meget i praksis: troværdigheden. Den, der er kørt fra stedet og derefter har drukket, skal fremlægge en forklaring, som retten af gode grunde møder med skepsis.

Efterdrikning: påstanden, der er sværest at bevise

Påstanden om efterdrikning er ikke en udflugt. Den er i mange tilfælde sand, og tysk ret anerkender den fuldt ud: det afgørende er promillen på kørselstidspunktet, ikke ved blodprøven.

Men den er også den påstand, der fremsættes oftest af dem, der har noget at skjule. Derfor er kravene til dokumentationen strenge, og derfor afvises forklaringen rutinemæssigt, når den kommer sent og uden støtte.

Det betyder to ting. En efterdrikning skal gøres gældende med det samme – ikke i et brev fire måneder senere. Og den skal understøttes af noget andet end ens eget ord.

Hvordan det efterprøves teknisk

Her er det værd at vide, at spørgsmålet faktisk kan undersøges, og at undersøgelsen kan falde ud til ens fordel.

Den ene metode er en analyse af ledsagestoffer i blodet. Forskellige drikkevarer efterlader forskellige spor, og forholdet mellem stofferne kan sige noget om, hvornår der er drukket hvad. Har Torben drukket øl i løbet af aftenen og whisky sent, er det ikke usynligt i en prøve.

Den anden metode er to blodprøver med et interval imellem. Er promillen stadig stigende, peger det på, at der er drukket kort tid forinden. Er den faldende, peger det på det modsatte.

Endelig er der de helt jordnære beviser: den tomme flaske, kvitteringen fra butikken, et familiemedlem, der så det, og tidsstempler på telefonen.

Ingen af delene fører automatisk til et bestemt resultat. Men de skal sikres, mens de findes – og flasken ryger i skraldespanden, hvis ingen siger noget.

Hvorfor det alligevel skal gøres gældende straks

Et spørgsmål, mange stiller, er, om det overhovedet kan betale sig, når forklaringen alligevel mødes med skepsis.

Det kan det, og af en bestemt grund. Grænsen for absolut uegnethed går ved 1,1 promille. Kan det sandsynliggøres, at promillen på kørselstidspunktet lå under den, falder grundlaget for den automatiske bedømmelse bort, og sagen skal i stedet bygge på konkrete tegn på påvirkning.

Forskellen mellem 1,6 og noget under 1,1 er derfor ikke en detalje. Den kan være forskellen mellem en sag, der er afgjort på forhånd, og en sag, der skal føres.

Det forudsætter dog, at forholdet gøres gældende, inden myndigheden har lagt sin version fast – og at det sker gennem en forsvarer, der ved, hvilke undersøgelser der skal begæres, og hvornår.

Kørekortet: afgørelsen, der kommer først

Der er et forhold, som rammer længe før dommen.

Ved flugt fra ulykkesstedet med personskade er frakendelse lovens udgangspunkt, og retten kan træffe en foreløbig afgørelse allerede under efterforskningen. Har man dansk kørekort, mister man retten til at føre motorkøretøj i Tyskland, og der fastsættes en spærretid.

Ved promiller i det leje, Torbens blodprøve viser, kan kørekortmyndigheden desuden senere stille krav om dokumenteret afholdenhed og en medicinsk-psykologisk undersøgelse. Det er en forvaltningssag med egne frister, og den kører uafhængigt af straffesagen.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristen, fordi en Strafbefehl får virkning som en dom, hvis der ikke gøres indsigelse inden som regel to uger.

Derefter rejses efterdrikningen formelt, og de undersøgelser, der kan understøtte den, begæres foretaget. Sideløbende gennemgås selve uheldet: var sammenstødet uundgåeligt, hvilken rolle spillede vejforholdene og cyklistens placering, og er skaden lægeligt dokumenteret i det omfang, anklagen bygger på?

Ved flugten fra stedet prøves det selvstændigt, om der overhovedet forelå forsæt – altså om Torben på tidspunktet forstod, at der var sket en personskade, eller om han opfattede situationen anderledes i de sekunder, det stod på.

Og endelig varetages kørekortsagen parallelt, fordi det er dér, den langvarige skade opstår.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Har du drukket efter en kørsel, så sig det til en forsvarer med det samme og ikke til nogen andre. Og gør det, før du rydder op: behold flasken, kvitteringen og alt, der kan tidsfæste forløbet.

Udtal dig ikke om mængder og tidspunkter i en afhøring, før forholdet er gennemgået. Det er ikke et spørgsmål om at skjule noget, men om at en upræcis angivelse af klokkeslæt kan gøre en sand forklaring usandsynlig.

Og er du kørt fra et sted, hvor nogen kan være kommet til skade, så kontakt os straks. Ved parkeringsskader og mindre forhold findes der et kort tidsvindue, hvor en frivillig henvendelse har betydning – og i alle tilfælde er den første reaktion den, der afgør, hvor stor sagen bliver.

Dansk-tysk forsvar i færdselsstraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk færdselsstrafferet og køreegnethedssager. Vi fører både straffesagen og kørekortsagen – i de fleste tilfælde uden at du selv skal rejse til Tyskland.