De tre mails før sidste arbejdsdag: når kundelisten følger med over grænsen

Det føles som ens eget arbejde. Kundelisten, kalkulationerne, pipelinen – det er noget, man selv har bygget op gennem år, og det virker naturligt at tage en kopi med, når man skifter job. Men efter tysk ret er det materiale som udgangspunkt arbejdsgiverens forretningshemmelighed, og det at tage det med er en straffesag med en strafferamme på indtil tre års fængsel. Skal oplysningerne bruges i udlandet, er rammen endnu højere. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Rikke og de tre mails

Rikke er 41 år og har i seks år været key account manager hos en tysk producent med kontor i Hamborg. Hun siger op for at begynde hos en dansk konkurrent.

I de sidste to uger sender hun tre mails til sin private adresse: en kundeoversigt med kontaktpersoner og omsætningstal, en prisberegning for det produktprogram, hun arbejder med, og en oversigt over igangværende tilbud. Hun opfatter det som sit eget arbejde og som dokumentation for sine resultater.

Tre uger efter hendes sidste arbejdsdag gennemgår arbejdsgiverens it-afdeling rutinemæssigt udgående mails fra fratrådte medarbejdere. Mailene bliver fundet.

Der kommer to ting på én gang: en politianmeldelse og en begæring om et forbud fra en tysk domstol, som behandles inden for få dage.

Hvad der er beskyttet – og den betingelse, mange overser

Ikke enhver oplysning er en forretningshemmelighed, og det er her, forsvaret har sit vigtigste ståsted.

Efter tysk ret kræves der tre ting. Oplysningen må ikke være almindeligt kendt eller let tilgængelig. Den skal have en kommerciel værdi netop fordi den er hemmelig. Og – det afgørende – virksomheden skal have truffet rimelige foranstaltninger for at hemmeligholde den.

Det sidste krav er nyt i forhold til tidligere ret, og mange virksomheder opfylder det ikke. Ligger kundelisten på et drev, alle har adgang til, findes der ingen klassificering af dokumenter, ingen adgangsstyring, ingen fortrolighedsaftale og ingen politik for, hvad der må sendes til private adresser, kan det meget vel være, at materialet slet ikke er beskyttet i lovens forstand.

Det er ikke en teknikalitet. Det er den betingelse, sagen ofte falder på.

Hovedet må du tage med – filerne ikke

Den praktiske grænse er lettere at huske, end man skulle tro.

Erfaring og viden, som en medarbejder har tilegnet sig, følger med personen. Man må huske, hvem kunderne er, hvordan markedet fungerer, og hvad man har lært.

Kopier er noget andet. En fil, en udskrift, et skærmbillede, en eksport fra kundesystemet eller en mail til privatadressen er en overførsel af materiale, og det er netop det, bestemmelsen rammer.

Rikkes problem er derfor ikke, at hun kender sine kunder. Det er de tre mails.

Skærpelsen, der rammer netop grænseoverskridende skift

Et punkt, som er særligt relevant, når skiftet går fra en tysk til en dansk arbejdsgiver.

Grundstrafferammen er bøde eller fængsel indtil tre år. Men handles der erhvervsmæssigt, eller sker det i bevidsthed om, at oplysningerne skal anvendes i udlandet, går rammen op til fem år.

Det betyder, at netop den konstellation, hvor en medarbejder tager materiale med fra et tysk selskab til en dansk konkurrent, falder i den strengere kategori – ikke fordi nogen har villet det særlig groft, men fordi lovens ordlyd er sådan.

De andre forhold: adgang og sletning

I praksis kommer der ofte mere med i anmeldelsen end selve overførslen.

Er der hentet data fra systemer, man ikke længere havde adgang til, eller er en adgangskode brugt efter fratrædelsen, kan der foreligge et selvstændigt forhold om uberettiget adgang til data.

Og sletning er mindst lige så følsom. Rydder man sin mailboks, sletter projektmapper eller fjerner filer fra en firmacomputer på vej ud ad døren, kan det bedømmes som en selvstændig strafbar ændring af data – uanset at hensigten blot var at fjerne private ting.

Den civile side kommer først og hurtigst

Straffesagen tager måneder. Det civile gør ikke.

En tysk arbejdsgiver kan søge et forbud ved domstolen med kort varsel, og det kan omfatte brugen af oplysningerne, kontakten til bestemte kunder og pligten til at udlevere eller slette materialet. Dertil kommer krav om erstatning og om oplysning af, hvad der er sket med data.

For den nye arbejdsgiver er det ofte her, problemet bliver konkret: et forbud rammer salgsarbejdet med det samme, længe før nogen har taget stilling til skyldspørgsmålet.

Den nye arbejdsgiver bliver trukket ind

Bruger den nye arbejdsgiver oplysningerne, vel vidende hvor de kommer fra, kan selskabet og dets ledelse selv blive part i sagen – både civilt og strafferetligt.

Derfor er det ikke kun i medarbejderens interesse at holde materialet ude, og en seriøs modtager vil normalt gøre det klart fra første dag, at der ikke må medbringes filer.

Konkurrenceklausuler: den tyske særregel

En oplysning, der ofte beroliger.

En konkurrenceklausul efter fratrædelse er i Tyskland som udgangspunkt kun bindende, hvis arbejdsgiveren betaler en kompensation for perioden. Mangler den, er klausulen i vidt omfang uden virkning.

Det ændrer intet ved reglerne om forretningshemmeligheder – de gælder uanset. Men det betyder, at mange danske medarbejdere er friere stillet med hensyn til selve jobskiftet, end deres tyske ansættelseskontrakt umiddelbart lader ane.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristerne – og i disse sager først og fremmest med at håndtere den civile begæring, som behandles hurtigst.

Derefter prøves det centrale: var materialet overhovedet beskyttet? Her gennemgås arbejdsgiverens egne foranstaltninger: adgangsrettigheder, klassificering, politikker, instruktioner og om materialet reelt var tilgængeligt for en bred kreds.

Dernæst prøves anvendelsen: er der sket noget med oplysningerne, eller ligger de uberørte i en privat mailboks? En overførsel uden anvendelse bedømmes anderledes end en, der har ført til konkrete kundehenvendelser.

Og endelig kan en hurtig og dokumenteret udlevering og sletning af materialet have væsentlig betydning, både for den civile sag og for strafudmålingen.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Har du allerede sendt materiale til dig selv, så slet det ikke i panik. Sletning kan skabe et nyt forhold og fjerner ikke sporene. Få i stedet afklaret, hvordan materialet kan afleveres tilbage på en måde, der kan dokumenteres.

Udtal dig ikke om, hvad du har brugt oplysningerne til, før akterne er set – heller ikke over for din tidligere arbejdsgiver, der ofte henvender sig først med et tilbud om en mindelig løsning.

Og skal du skifte job: tag din viden med og lad filerne blive. Vil du dokumentere dine resultater over for en ny arbejdsgiver, så gør det i form af tal, du selv formulerer – ikke i form af virksomhedens dokumenter.

Dansk-tysk bistand ved jobskifte og forretningshemmeligheder

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet og erhvervsret. Vi bistår danske medarbejdere og virksomheder i hele Tyskland – både i straffesagen og i den hastende civile sag.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.