Det er jo mine egne penge«: hvorfor udtræk fra dit tyske selskab kan blive en straffesag

Mange danske ejerledere driver deres tyske datterselskab som en forlængelse af sig selv. Pengene går ind og ud, en privat udgift bogføres som honorar, og ingen tænker nærmere over det, så længe forretningen kører. Men efter tysk ret er selskabets formue ikke ejerens, og misbrug af rådigheden over den er en forbrydelse med en strafferamme på indtil fem års fængsel. Anmeldelsen kommer næsten altid samme sted fra. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Michael og det tyske datterselskab

Michael er 51 år og ejer et dansk selskab, som i 2019 stiftede et tysk datterselskab til salg og montage i Nordtyskland. Han er direktør i begge.

Det går godt i nogle år. I 2022 køber Michael en bil gennem det tyske selskab, som han bruger privat i Danmark, og i 2023 betaler selskabet for en renovering af hans sommerhus. Begge poster bogføres som konsulenthonorar til det danske moderselskab.

I 2025 mister det tyske selskab to store kunder og går konkurs. Kurator gennemgår bogføringen og finder posterne.

Kort efter er Michael sigtet – ikke for konkursen, men for utroskab over for sit eget selskab.

Hvad utroskab kræver efter tysk ret

Bestemmelsen rammer den, der har fået betroet at varetage en andens formueinteresser, og som misbruger denne stilling eller tilsidesætter sin pligt, så der opstår et tab for den, hvis interesser han skulle varetage.

En direktør i et tysk selskab har netop en sådan pligt. Han råder over selskabets midler, men han råder over dem for selskabet – ikke for sig selv.

Der kræves forsæt, men ingen berigelseshensigt i snæver forstand, og det er ikke nødvendigt, at nogen blev snydt. Det er nok, at midlerne blev anvendt til formål, der ikke tjente selskabet, og at formuen derved blev formindsket.

I særligt grove tilfælde – navnlig ved store beløb eller ved gentagne handlinger over længere tid – stiger strafferammen betydeligt.

»Det er jo mine egne penge« – hvorfor det ikke holder

Dette er den sætning, der falder i næsten hver eneste af disse sager, og den bygger på en helt almindelig misforståelse.

Et tysk kapitalselskab er en selvstændig juridisk person med sin egen formue. Ejeren ejer anparterne – ikke selskabets bankkonto. Midlerne kan lovligt komme ud af selskabet, men kun ad bestemte veje: som løn, som udbytte efter en gyldig beslutning, som betaling for en reel ydelse til markedspris, eller som et lån på vilkår, der kunne være aftalt med en uafhængig part.

Går pengene ud uden en af disse hjemler, er der ikke tale om en formalitet, der kan rettes bagefter. Det er et udtræk uden grundlag – og det er præcis det, bestemmelsen rammer.

Samtykket fra ejeren: hvornår det virker, og hvornår det ikke gør

Her ligger sagens juridiske kerne, og det er også her, forsvaret har sit stærkeste kort.

Som udgangspunkt kan der ikke foreligge utroskab over for selskabet, når selskabets ejere er enige om dispositionen. Ejeren kan ikke stjæle fra sig selv, og et dokumenteret samtykke fra den samlede ejerkreds udelukker derfor i vidt omfang ansvaret.

Men samtykket har to grænser, og begge er afgørende i praksis.

For det første kan ejerne ikke give samtykke til noget, der krænker reglerne om kapitalens bevarelse. Udtræk, der angriber den bundne kapital, er ikke til ejernes rådighed, uanset hvor enige de er.

For det andet gælder samtykket ikke, når dispositionen truer selskabets eksistens – altså når den fratager selskabet evnen til at opfylde sine forpligtelser. Netop derfor bliver sager som Michaels så alvorlige, når de ligger i tiden op til en konkurs: det, der var uproblematisk i et sundt selskab, bliver strafbart, når likviditeten allerede var presset.

Når kuratoren kommer

Anmeldelsen kommer sjældent fra en kunde eller en konkurrent. Den kommer fra kurator.

En tysk kurator skal gennemgå selskabets dispositioner i tiden før konkursen, og posteringer til ejeren eller til nærtstående selskaber er blandt de første, der bliver set efter. Materialet er selskabets eget bogholderi – altså det, ejeren selv har lavet.

Fra det punkt løber der ofte flere spor på én gang. Ved siden af utroskabssagen kan der rejses spørgsmål om skyldnersvig, hvis midler blev unddraget boet, og om forsinket konkursbegæring, hvis begæringen skulle have været indgivet tidligere. Dertil kommer kurators egne omstødelses- og erstatningskrav mod direktøren personligt.

Skattesporet: det skjulte udbytte

Der er endnu et lag, som mange først opdager senere.

Udtræk, der ikke hviler på en reel ydelse, behandles skattemæssigt som skjult udbytte. Selskabets fradrag for »konsulenthonoraret« falder bort, der skal svares skat af udlodningen, og der kan opstå et krav om kildeskat.

Er angivelserne indgivet på det forkerte grundlag, er vi tilbage i skatteunddragelsesbestemmelsen – med en selvstændig straffesag ved siden af utroskabssagen. I praksis følger skattesagen næsten altid efter, når kurators fund er kommet frem.

Medarbejdere og firmakort: den anden variant

Bestemmelsen rammer ikke kun ejerledere. En medarbejder med rådighed over et firmakort, en kassebeholdning eller en indkøbsfuldmagt har også pligt til at varetage arbejdsgiverens formueinteresser, og private køb, aftaler indgået mod en personlig fordel eller manipulerede udgiftsbilag falder ind under samme bestemmelse.

For danske medarbejdere hos tyske arbejdsgivere er det værd at vide, at sådanne sager sjældent afsluttes internt. Tyske virksomheder anmelder som regel, fordi anmeldelsen har betydning for deres forsikringsdækning.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristerne, herunder i kurators civile sag.

Derefter prøves det centrale: var der et grundlag for udtrækket? En gyldig ejerbeslutning, en låneaftale med sædvanlige vilkår, en dokumenteret modydelse eller en klar aftale om aflønning kan ændre bedømmelsen fundamentalt – også når dokumentet først er fundet frem bagefter, forudsat at det er ægte og daterbart.

Dernæst tidspunktet: hvordan så økonomien ud, da dispositionen blev truffet? Et udtræk i et solidt selskab bedømmes anderledes end det samme udtræk tre måneder før en konkurs. Og endelig koordineringen: utroskabssagen, skattesagen og kurators krav skal håndteres samlet, fordi forklaringer i det ene spor genfindes i de andre.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om dispositionerne, før akterne er set – heller ikke over for kurator, som ikke er din rådgiver, og hvis spørgsmål besvares i et andet spor end straffesagen.

Sikr i stedet dokumentationen fra dengang: ejerbeslutninger, låneaftaler, kontrakter, korrespondance og revisorens bemærkninger. Ret intet, og efterskriv ingenting – et dokument, der viser sig at være lavet senere, skader mere end det manglende dokument gjorde.

Og har du et tysk datterselskab, hvor pengestrømmene har været uformelle, så få forholdene gennemgået nu, mens der stadig er tid til at bringe dem i orden. Det er langt billigere end at forklare dem for en kurator.

Dansk-tysk forsvar for ejerledere og direktører

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og specialviden i tysk økonomisk strafferet. Vi bistår danske ejerledere, direktører og medarbejdere i sager om utroskab, skjult udbytte og konkursrelaterede forhold i hele Tyskland.