Han rev armen til sig – og det blev sagens alvorligste punkt

Det begynder næsten altid som noget småt: en diskussion uden for en bar, en legitimationskontrol, en misforståelse. Og så kommer de to sekunder, hvor man instinktivt trækker armen til sig eller skubber en hånd væk. I tysk ret kan netop dét være en selvstændig forbrydelse – og en af bestemmelserne har en minimumsstraf på tre måneders fængsel. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Frederik og de ti sekunder ved døren

Frederik er 27 år, fra Aarhus, og i Hamborg med tre venner. Uden for et diskotek opstår der en ordveksling med en anden gæst. Ingen slår, men der bliver råbt.

Politiet kommer til og vil se legitimation. Frederik er irriteret, taler højt og vender sig for at gå hen til vennerne. En betjent tager fat i hans overarm.

Frederik river armen til sig – og skubber derefter betjentens hånd væk med den anden arm.

Ti sekunder senere ligger han på jorden med håndjern på. Natten tilbringes i en celle, og sigtelsen lyder ikke på den oprindelige konflikt. Den lyder på voldeligt angreb på en tjenestemand.

Sagen handler ikke om det, den begyndte med

Det er det første, der skal forstås. Den oprindelige ordveksling ender som regel med en henlæggelse – der var ingen skade, ingen forurettet, ingen sag.

Det, der bliver tilbage, er reaktionen på politiets indgriben. Og den bedømmes efter helt andre og strengere regler end selve anledningen.

Det er en af de hyppigste årsager til, at danske klienter ender med en straffesag efter en aften, hvor de selv opfatter sig som den, der blev unødigt tilbageholdt.

To bestemmelser – og den ene har en minimumsstraf

Tysk ret skelner mellem to forhold, og forskellen er afgørende.

Modstand mod en tjenestehandling. Den, der med vold eller trussel om vold modsætter sig en tjenestemand under udførelsen af en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år.

Voldeligt angreb på en tjenestemand. Her kræves ikke en skade og ikke engang en vellykket handling – det er nok, at der rettes en fysisk handling mod tjenestemandens person. Strafferammen begynder ved tre måneders fængsel og går op til fem år.

Den sidste bestemmelse er den, der overrasker mest. En bøde er ikke udelukket – tysk ret giver mulighed for det, når en kort frihedsstraf ikke er påkrævet – men udgangspunktet i loven er et andet end ved de fleste forhold, danske turister møder.

Det afgørende spørgsmål: var politiets handling lovlig?

Her ligger forsvarets vigtigste angrebspunkt, og det er ikke en formalitet.

Bestemmelserne beskytter lovlige tjenestehandlinger. Var indgrebet ikke lovligt – manglede der hjemmel, var det uforholdsmæssigt, eller blev formalia ikke overholdt – er forholdet ikke strafbart.

Dertil kommer, at den, der fejlagtigt antog, at indgrebet var ulovligt, efter omstændighederne ikke straffes, hvis fejlen ikke kunne bebrejdes ham.

For Frederik betyder det, at spørgsmålet ikke først og fremmest er, hvad han gjorde med armen. Det er, om der overhovedet var grundlag for at holde fast i ham – og det kan kun vurderes ud fra akterne.

At rive sig løs er ikke det samme som at angribe

Den anden centrale sondring er lige så vigtig.

At rive sig løs, at stritte imod, at gøre sig tung er efter tysk praksis ikke uden videre »vold«. Passiv modstand og rene undvigebevægelser falder i vidt omfang uden for bestemmelserne.

At skubbe, slå ud efter eller sparke er derimod en aktiv handling rettet mod personen.

I praksis beskriver rapporten ofte hele forløbet med ét ord: modstand. Men sagen afgøres af, hvad der konkret skete i hvilken rækkefølge – og om den bevægelse, der udløste sigtelsen, var en frigørelse eller et angreb.

Netop derfor er en spontan forklaring på stedet så skadelig. »Jeg ville bare væk« og »jeg skubbede ham« lyder ens for den, der siger det. De er to forskellige sager.

Bodycam, rapport og vidner

Bevisbilledet i disse sager er sammensat af tre ting.

Rapporten skrives af de involverede betjente og gengiver deres oplevelse. Den er ikke en objektiv optagelse af forløbet.

Bodycam og overvågning findes i stigende grad, både på betjentene og hos værtshusene på stedet. Materialet viser ofte præcis de sekunder, sagen handler om – hvem tog fat først, hvor længe varede det, og var der tale om en frigørelse eller et slag.

Vidner blandt vennerne og de øvrige gæster kan bekræfte forløbet, men skal identificeres hurtigt.

Alt dette er flygtigt. Optagelser slettes eller overskrives, og erindringer bliver upræcise. Sikringen skal begæres straks.

Følgerne

• Straffeattest: en dom registreres i det tyske kriminalregister, og et forhold mod en tjenestemand vejer tungt i vandelsvurderinger
• Dagbøder efter din danske nettoindkomst, hvis sagen ender med bøde
• Erstatning og godtgørelse, hvis betjenten gør krav gældende
• Ledsagende forhold: ærekrænkelse og legemsbeskadigelse følger ofte med i samme sag
• Erhvervsmæssige konsekvenser i stillinger med krav om ren straffeattest

Hvor forsvaret sætter ind

Først aktindsigt efter § 147 StPO og sikring af fristen, samtidig med at bodycam- og overvågningsmateriale begæres sikret.

Derefter prøves de to spørgsmål, sagen står og falder med: var tjenestehandlingen lovlig, og var handlingen en frigørelse eller et angreb? Begge dele afgøres af detaljer i forløbet, som rapportens sammenfatning sjældent gengiver præcist.

Hvor forholdet erkendes, har skadesgenopretning og en undskyldning over for den pågældende betjent betydelig strafnedsættende virkning, og ved mindre forhold er en afslutning uden dom efter §§ 153, 153a StPO et realistisk mål.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

• Gør ingen modstand i situationen – også et uretmæssigt indgreb skal afklares bagefter, ikke på stedet
• Udtal dig ikke om forløbet – heller ikke for at forklare, at du blev provokeret
• Sikr optagelser straks: vennernes telefoner, overvågning fra barer og butikker
• Notér navne på alle tilstedeværende, mens du husker dem
• Søg læge, hvis du selv kom til skade under anholdelsen, og få det journalført
• Kontakt os hurtigt – både fristen og bevismaterialet afgøres i sagens første dage

Dansk-tysk forsvar i straffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet. Vi bistår danske klienter i hele Tyskland – også i sager, der begyndte som en misforståelse og endte som en sigtelse.