Hunden, der er lovlig i Danmark og forbudt i Tyskland: hvad der sker ved grænsen

De fleste danskere forbereder ferieturen sydpå med pas, chip og rabiesvaccination til hunden – og tror, at dermed er det på plads. Men Tyskland har et selvstændigt indførselsforbud for bestemte hundetyper, og det gælder også for hunde, der er fuldt lovlige i Danmark. Overtrædelse er ikke en bøde, men en straffesag, og hunden kan blive taget fra jer på stedet. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Camilla, Nikolaj og Balder

Camilla og Nikolaj er fra Odense og kører hvert år til Norditalien med deres seksårige hund Balder. Han er en blandingshund med tydelige træk af staffordshire bullterrier, købt lovligt i Danmark, forsikret, chipmærket og med gyldigt EU-pas.

Ved en kontrol på rastepladsen syd for Hamborg bliver bilen vinket ind. Betjenten kaster et blik på hunden og tilkalder en kollega. Efter tyve minutter bliver Balder taget i forvaring.

Camilla og Nikolaj kører videre uden ham. Fjorten dage senere kommer der et brev: de er sigtet, hunden står på en kommunal internat, og regningen for opholdet løber.

Lovlig i Danmark – forbudt at indføre i Tyskland

Det er kernen i sagen, og den overrasker næsten alle.

Tyskland har en selvstændig lov, der forbyder at indføre eller bringe bestemte hundetyper ind i landet. Forbuddet omfatter blandt andet pitbull terrier, american staffordshire terrier, staffordshire bullterrier og bullterrier samt blandinger med disse.

Den danske hundelov har sin egen liste, og den er ikke den samme. Flere af de typer, der er omfattet af det tyske forbud, må lovligt ejes i Danmark. En hund, der er anskaffet fuldt lovligt, opdraget godt og aldrig har gjort nogen fortræd, kan derfor være forbudt at køre over grænsen med.

Overtrædelse af forbuddet er en straffesag med en strafferamme på indtil to års fængsel. Handler man uagtsomt – altså uden at have vidst det, men hvor man burde have undersøgt det – er der tale om en bødesag, og bøderne i dette regelsæt er høje.

Hvorfor gennemrejse ikke automatisk hjælper

Det første, de fleste siger, er: »Vi skal jo bare igennem.«

Der findes undtagelser fra forbuddet, blandt andet for visse former for kortvarig gennemrejse og for hunde med særlige funktioner. Men undtagelserne er snævre, de har betingelser knyttet til varighed og dokumentation, og de gælder ikke af sig selv, fordi man har en færge at nå.

Det afgørende er derfor ikke hensigten med turen, men om betingelserne i undtagelsen rent faktisk er opfyldt og kan dokumenteres over for kontrollen. Er de ikke det, er forholdet fuldbyrdet i det øjeblik, hunden er inde i landet.

Blandingshunde: udseendet afgør

Her ligger det punkt, hvor flest sager opstår – og hvor forsvaret har sin bedste mulighed.

Forbuddet omfatter også blandinger, og i praksis foretages den første vurdering ud fra hundens udseende. En betjent eller en kommunal medarbejder ser på kropsbygning, hoved, kæbeparti og størrelse og træffer en foreløbig afgørelse.

Den vurdering er ikke ufejlbarlig. Mange hunde med et kraftigt, muskuløst udtryk har ingen af de omfattede racer i sig, og afstamningen kan dokumenteres – med stamtavle, med papirer fra opdrætteren, med dyrlægejournaler og i visse tilfælde med en dna-test.

Netop derfor er det så vigtigt ikke at acceptere den første klassificering som et faktum. Den kan bestrides, og den bestrides med dokumentation.

Delstaterne har deres egne regler oveni

Selv hvor indførselsforbuddet ikke gælder, er sagen ikke nødvendigvis enkel.

Hver delstat har sine egne regler om såkaldte kamphunde, og listerne er ikke ens. Der kan gælde krav om tilladelse, om line og mundkurv i det offentlige rum, om ansvarsforsikring og om en dokumenteret adfærdstest.

En tur fra grænsen og sydpå går gennem flere delstater, og reglerne skifter undervejs. En hund, der er uproblematisk i den ene delstat, kan være omfattet af krav i den næste – og det er ejeren, der bærer ansvaret for at kende dem.

Hvad der sker med hunden

Dette er den del, klienterne ringer om, og den haster mere end straffesagen.

Hunden kan tages i offentlig forvaring og anbringes på et internat, mens sagen behandles. Opholdet betales af ejeren, og udgifterne løber fra dag ét. Myndigheden kan træffe afgørelse om, at hunden skal udføres af landet igen, og i alvorlige tilfælde kan der træffes videregående afgørelser.

Det betyder i praksis, at det første og vigtigste skridt ikke er at diskutere straffen, men at få hunden ud af forvaring og hjem – enten gennem en afgørelse om udførsel til Danmark eller ved at få klassificeringen omgjort.

Jo længere der går, desto dyrere bliver det, og desto vanskeligere bliver det at ændre den faktiske situation.

Papirerne ved siden af

Uafhængigt af racereglerne gælder de almindelige krav til rejse med kæledyr inden for EU: mikrochip, gyldigt EU-pas og gyldig rabiesvaccination. Mangler et af disse, opstår der et selvstændigt forhold med egne konsekvenser, herunder karantæne for dyrets regning.

Det er værd at nævne, fordi mange antager, at et korrekt EU-pas dækker alle forhold. Det gør det ikke. Passet siger noget om sundhed – ikke om race.

Hvor forsvaret sætter ind

Det, der haster, er hunden. Arbejdet begynder derfor med at få afklaret, på hvilket grundlag den er taget i forvaring, og med at søge en hurtig løsning, der bringer den tilbage til Danmark frem for at lade den stå på et internat i månedsvis.

Sideløbende begæres aktindsigt, og fristen sikres, fordi en afgørelse får virkning, hvis der ikke reageres i tide.

Derefter prøves selve klassificeringen: er hunden overhovedet omfattet? Her fremlægges stamtavle, købsdokumentation, dyrlægejournal og om nødvendigt en dna-analyse. Og endelig prøves den subjektive side: en ejer, der havde undersøgt reglerne, indhentet oplysninger og handlet ud fra dem, står fundamentalt anderledes end en, der ikke havde spurgt nogen.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om hundens race eller herkomst på stedet. En velment bemærkning om, at »han nok har lidt staff i sig«, er en oplysning, der bliver stående i sagen, og den er svær at trække tilbage.

Underskriv intet, og accepter navnlig ikke uden videre et afkald på hunden eller en aftale om, hvad der skal ske med den.

Sikr i stedet dokumentationen: stamtavle, købsaftale, dyrlægejournaler, billeder og passet. Og kontakt os hurtigt, fordi både forvaringens varighed og omkostningerne afgøres i sagens første dage.

Planlægger du en tur sydpå med en hund, der kunne tænkes at være omfattet, så få forholdene afklaret før afrejsen. Det er en overkommelig opgave på forhånd og en dyr en bagefter.

Dansk-tysk bistand i sager om hunde og indførsel

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk forvaltnings- og strafferet. Vi bistår danske hundeejere i hele Tyskland – både med at få hunden hjem og med selve sagen.