Pakken, der blev stoppet i Leipzig: kopivarer, tolden og brevet fra den tyske advokat

Et godt tilbud på kendte mærkevarer, en pakke fra et oversøisk websted, og måske et par stykker videre til vennerne. Det føles som en handel, ikke som en lovovertrædelse – og for rent privat brug er det som udgangspunkt heller ikke strafbart. Men i det øjeblik mængden eller videresalget peger på andet end privat brug, åbner der sig to sager på én gang: en straffesag om krænkelse af varemærkeretten og et krav fra rettighedshaverens tyske advokat, hvor beløbet som regel overstiger varernes værdi mange gange. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: tolv par sko og et brev fra en advokat

Sofie er 34 år, bor i København og finder et websted med kendte sportssko til en brøkdel af normalprisen. Hun bestiller tolv par: tre til sig selv, resten til venner og kolleger, som har spurgt, om hun ikke lige kunne tage nogle med.

Pakken går via et tysk fragtcenter. Her bliver den udtaget til kontrol, og varerne vurderes som kopivarer. Sofie modtager et brev fra det tyske toldvæsen med oplysning om, at varerne er tilbageholdt – og med en formular, hun bedes underskrive.

Hun underskriver, så sagen kan komme ud af verden.

Fem uger senere kommer der to breve. Et fra en tysk advokat, der repræsenterer mærkeindehaveren, med et krav om at underskrive en erklæring med bod og et honorarkrav i fire cifre. Og et fra en tysk anklagemyndighed om, at der er indledt en efterforskning.

Den afgørende grænse: privat eller erhvervsmæssigt

Her ligger hele sagens kerne, og den er mere præcis, end mange tror.

Strafansvaret for at krænke et varemærke forudsætter, at brugen sker i erhvervsmæssig sammenhæng. Køber en privatperson en enkelt kopivare til sig selv, foreligger der derfor normalt ikke en strafbar handling – uanset at varen stadig kan blive beslaglagt ved indførslen.

Det, der flytter sagen, er indicierne på noget andet. Antallet, ensartede størrelser, flere af samme model, betaling fra flere personer, beskeder om priser, en salgsprofil på en markedsplads eller blot en opfordring i en gruppechat.

Det er grunden til, at netop »jeg skulle bare have nogle med til andre« er den sætning, der skaber sagerne. Videresalg – også uden fortjeneste – er ikke privat brug.

Formularen fra tolden, man ikke skal underskrive ubeset

Dette er sagens mest undervurderede skridt, og det sker allerførst.

Tolden tilbyder ofte en forenklet fremgangsmåde, hvor varerne destrueres, hvis modtageren erklærer sig indforstået. Det lyder som en enkel afslutning, og i mange tilfælde er det også fornuftigt.

Men erklæringen er ikke neutral. Den indeholder en tilkendegivelse om varerne, og den oplyser rettighedshaveren om, hvem modtageren er – hvilket er netop det, der udløser advokatens brev. Underskriften bør derfor ikke sættes, før man har forstået, hvad den betyder for de to sager, der kan følge efter.

Og uanset hvad: svarer man slet ikke, destrueres varerne som regel alligevel. Pakken er tabt under alle omstændigheder; spørgsmålet er kun, hvad man selv har skrevet undervejs.

Advokatbrevet: den civile side, som koster mest

Her bliver det til penge, og det overrasker alle.

I Tyskland findes en veludviklet praksis for håndhævelse af rettigheder gennem påkrav fra advokat. Brevet indeholder typisk tre dele: et krav om at underskrive en erklæring om at afstå fra gentagelse med bod, et krav om oplysninger, og en regning for advokatens arbejde beregnet efter sagens værdi.

Erklæringen er det farlige element. Den gælder som udgangspunkt uden tidsbegrænsning, og den indeholder en bod, der forfalder ved enhver senere overtrædelse. Underskrives den, som den er formuleret, har man bundet sig langt videre, end sagen giver anledning til.

Honorarkravet kan desuden ofte reduceres, fordi det afhænger af en værdifastsættelse, der sjældent er ubestridelig. Men det forudsætter, at der svares – og svares rigtigt – inden fristen, som typisk er meget kort.

Straffesagen: hvad der står på spil

Den anden sag kører parallelt.

Krænkelse af et varemærke i erhvervsmæssig sammenhæng kan straffes med bøde eller fængsel indtil tre år, og sker det erhvervsmæssigt i gentagne tilfælde, går rammen højere.

Dertil kommer to ting, der ofte overses. Sælges kopivarer som ægte, er der tillige tale om bedrageri over for køberen. Og er varerne beslaglagt ved indførslen, kan der være et selvstændigt spørgsmål om told og afgifter.

Hvor forsvaret sætter ind

De to spor skal føres samtidig, men med forskellig strategi.

Arbejdet begynder med aktindsigt i straffesagen og med at sikre fristerne – både den korte frist i advokatbrevet og fristen i et eventuelt Strafbefehl, som regel to uger.

I straffesagen prøves det centrale spørgsmål: var der tale om privat brug? Her betyder antallet mindre end formålet, og den dokumentation, der findes om, hvem der bestilte hvad og hvorfor, er afgørende. Mange sager hviler reelt på en formodning.

I den civile sag handler det om at undgå de to klassiske fejl: at underskrive den tilsendte erklæring uændret, og at ignorere brevet. Det rigtige er som regel en modificeret erklæring med et snævrere indhold, kombineret med en indsigelse mod honorarets beregning.

Og endelig: ved førstegangsforhold uden salgsavance er en afslutning af straffesagen uden dom – eventuelt mod et vilkår – et realistisk mål. Efter indsigelse mod et Strafbefehl kan forsvareren som regel møde for klienten, så rejsen til Tyskland spares.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvem varerne var til, hvad de skulle koste videre, eller hvor mange gange du har bestilt før. Du har pligt til at oplyse navn og personlige data – ikke mere.

Underskriv ikke den erklæring, der ligger i advokatbrevet, og slet ikke i den form, den er sendt. Og slet ikke beskeder eller annoncer – det skaber et nyt problem og fjerner ikke sporene.

Gem alt: ordrebekræftelsen, betalingen, toldens brev med datoen, advokatens brev med kuverten. Og reagér hurtigt: fristerne i den civile sag er ofte på under en uge, og de er de korteste i hele forløbet.

Dansk-tysk bistand i sager om kopivarer og varemærkeret

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet, toldret og varemærkeret. Vi bistår danske privatpersoner og virksomheder i hele Tyskland – i straffesagen, over for toldvæsenet og over for rettighedshaverens advokat.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.