Pilleæsken i handskerummet: når din egen medicin gør dig til narkomistænkt i Tyskland

Tusindvis af danskere kører gennem Tyskland med medicin, de har fået på recept. De færreste ved, at flere helt almindelige lægemidler står på de tyske narkotikalister – og at der kræves en særlig attest for at tage dem med over grænsen. Uden den kan en pilleæske i handskerummet udløse en sag efter narkotikaloven, uanset at medicinen er ordineret til dig af din egen læge. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Maja og pilleæsken

Maja er 27 år, fra Aarhus, og kører med to veninder til en festival syd for Hamborg. Hun har ADHD og har i flere år taget methylphenidat på recept.

Inden afrejsen fylder hun en uges forbrug i en plastæske med ugedage på låget. Æsken ligger i handskerummet sammen med hovedpinepiller og en æske med hendes fars smertestillende, som hun skal aflevere på vejen hjem.

Ved en rutinekontrol på A7 bliver bilen undersøgt. Betjenten finder æsken med de umærkede tabletter.

Maja forklarer, at det er hendes ADHD-medicin. Tabletterne bliver beslaglagt og sendt til analyse, og hun noteres som sigtet efter narkotikaloven. Medicinen har hun ikke længere.

Hvorfor lovlig medicin kan være et narkotikum i Tyskland

Det, der overrasker mest, er, hvor mange almindelige lægemidler der er omfattet.

De tyske narkotikalister rummer ikke kun de stoffer, man normalt tænker på. De omfatter også en række receptpligtige lægemidler: centralstimulerende midler mod ADHD, stærke smertestillende af morfintypen, visse sovemidler og beroligende midler i højere doser samt medicinsk cannabis.

Er et præparat omfattet, er besiddelse som udgangspunkt kun lovlig, når den hviler på en gyldig hjemmel. Din danske recept er en hjemmel i Danmark. Den er ikke automatisk en hjemmel i Tyskland.

Konsekvensen er, at forholdet objektivt kan bedømmes efter narkotikaloven, hvor strafferammen er bøde eller fængsel indtil fem år – også når hensigten alene var at tage sin egen medicin som foreskrevet.

Attesten, ingen har hørt om

Der findes en løsning, og den er både enkel og gratis. Den er bare næsten ukendt.

Til rejser inden for Schengen-området kan der udstedes en særlig medbringelsesattest for lægemidler, der er omfattet af narkotikareglerne. Attesten udfyldes af den behandlende læge og skal derefter påtegnes af sundhedsmyndigheden – i Danmark Lægemiddelstyrelsen. Den udstedes for en bestemt periode og for en bestemt mængde, typisk svarende til op til 30 dages forbrug, og der udfyldes én attest pr. præparat.

Med attesten i bilen er situationen en helt anden. Uden den står man med et ord mod en tablet.

Netop derfor er denne sagstype så ærgerlig. Forebyggelsen tager en uge og koster ingenting – men den skal ordnes før afrejsen, ikke ved vejsiden.

Løse tabletter: den enkelte fejl, der skaber sagen

Selv uden attest ville Majas sag formentlig have set anderledes ud, hvis medicinen havde ligget i sin originale pakning med apotekets etiket og indlægsseddel.

Umærkede tabletter i en doseringsæske kan ikke identificeres på stedet. Betjenten står med noget, der kan være hvad som helst, og skal forholde sig til det – derfor beslaglæggelse, derfor analyse, derfor en sag, der kører videre i uger.

Den praktiske regel er banal og redder de fleste: behold medicinen i original emballage, tag apoteksudskriften eller recepten med, og lad doseringsæsken blive hjemme på ferier, der går over en grænse.

Andres medicin er ikke din

Den anden æske i handskerummet er et selvstændigt problem, og det er et, mange kommer til at skabe i bedste mening.

En recept dækker den person, den er udstedt til. Transporterer man et familiemedlems morfinpræparat – for at hjælpe, for at hente eller for at aflevere – er der ikke nogen hjemmel, der dækker en selv. Det gælder også mellem ægtefæller og mellem forældre og voksne børn.

I praksis er det ofte netop den æske, der løfter sagen fra en misforståelse til noget, myndighederne ser nærmere på: mængden er større, stoffet er kraftigere, og navnet på pakningen er et andet end på kørekortet.

Bag rattet: recept fritager ikke automatisk

Et forhold mere er værd at kende, fordi det kan føre til en helt anden sag.

Tysk færdselsret indeholder en undtagelse for den, der indtager et lægemiddel efter lægens anvisning for en konkret sygdom. Undtagelsen dækker dog ikke enhver situation. Er man reelt påvirket i en grad, der gør kørslen usikker, kan forholdet bedømmes efter straffelovens bestemmelse om kørsel i uegnet tilstand – og recepten ændrer ikke ved det.

Dertil kommer, at kørekortmyndigheden i visse tilfælde kan rejse spørgsmålet om egnethed ved længerevarende behandling med bestemte præparater. Det er ikke et argument for at lade medicinen ligge, men et argument for at have dokumentationen i orden og for at kende sin egen reaktion på den.

Hvad der sker, og hvor lang tid det tager

Det, klienterne oplever som det værste, er sjældent straffen. Det er forløbet.

Medicinen beslaglægges og sendes til analyse, og sagen ligger hos anklagemyndigheden, til resultatet foreligger. Der går typisk flere uger, og i mellemtiden står man uden sin behandling og skal skaffe en ny forsyning hjemme.

Er der tale om en dokumenteret behandling og en mængde, der svarer til eget forbrug, ender sagen i mange tilfælde med en henlæggelse. Men det sker ikke af sig selv, og det sker hurtigere, når dokumentationen bliver fremlagt struktureret fra begyndelsen.

Hvor forsvaret sætter ind

Arbejdet begynder med at fremlægge det, der viser, hvad der er tale om: recept, journaludskrift, apoteksdokumentation og en erklæring fra den behandlende læge om behandlingens art, dosis og varighed. Jo tidligere det ligger på sagen, desto kortere bliver forløbet.

Sideløbende begæres aktindsigt, og fristen sikres, fordi en Strafbefehl får virkning som en dom, hvis der ikke gøres indsigelse inden som regel to uger.

Derefter prøves det retlige: er præparatet overhovedet omfattet, svarer mængden til eget forbrug, og forelå der et forsæt om ulovlig besiddelse – hvilket sjældent er tilfældet hos en patient i behandling. Endelig arbejdes der på at få den beslaglagte medicin frigivet eller destrueret på en måde, der ikke belaster sagen yderligere.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvad tabletterne er, eller hvor de kommer fra, ud over at oplyse, at der er tale om lægeordineret medicin, og at dokumentationen kan fremlægges. Forklaringer om, hvem der har givet hvem hvad, skaber ofte flere spor end de lukker.

Sikr i stedet dokumentationen hjemmefra: recepten, apoteksudskriften og journaloplysningerne om behandlingen. Og kontakt os, før fristen udløber – i denne sagstype er en tidlig og velunderbygget fremlæggelse som regel den hurtigste vej ud.

Skal du af sted med medicin, der kunne være omfattet, så få attesten ordnet i god tid, behold pakningerne, og lad andres medicin blive hos dem, den er udstedt til.

Dansk-tysk bistand i sager efter narkotikaloven

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk narkotika- og lægemiddelret. Vi bistår danske patienter og rejsende i hele Tyskland – også i de sager, der bygger på en misforståelse.