Rådyret i bagagerummet: hvorfor et vildtuheld i Tyskland kan ende som straffesag

Et dyr springer ud foran bilen, der sker et dumpt slag, og så står man på en tysk landevej i tusmørket med en ødelagt kofanger og et dødt rådyr i vejkanten. Det, der sker i de næste fem minutter, afgør, om sagen bliver en forsikringssag eller en straffesag. To beslutninger, der føles helt naturlige – at køre videre, og at tage dyret med – er nemlig hver især strafbare efter tysk ret. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: fem minutter på en landevej ved Lübeck

Søren er 52 år, bor ved Kolding og har været på weekendbesøg hos venner i Mecklenburg. Søndag aften kører han hjem ad en landevej vest for Lübeck.

I tusmørket springer et rådyr ud mellem to træer. Søren bremser, men rammer dyret. Det dør på stedet, og bilens højre forskærm og kofanger er ødelagt.

Han står ud, ser sig omkring og konstaterer, at der ikke er andre involverede. Dyret ligger i vejkanten. Han tænker, at det ville være spild at lade det ligge, og at det i øvrigt ikke er noget at ringe til politiet om. Rådyret går i bagagerummet, og han kører videre.

En bilist, der holdt tilbage bag ham, har set hele forløbet – og noteret nummerpladen.

Ti uger senere ligger der et tysk brev i postkassen i Kolding. Søren er sigtet for to forhold: for at have forladt uheldsstedet og for krybskytteri.

Det, de færreste ved: vildtet tilhører nogen

Her ligger hele artiklens kerne, og den overrasker næsten alle.

Vildt i Tyskland er ikke herreløst. Retten til vildtet tilhører den jagtberettigede på det pågældende areal – den, der ejer eller har forpagtet jagten. Det gælder også et dyr, der er dødt, og det gælder også, når man selv har påkørt det ved et uheld.

Tager man dyret med, tilegner man sig derfor noget, der tilhører en anden. Det kaldes krybskytteri og har en strafferamme på indtil tre års fængsel.

Og nej – det hjælper ikke, at man selv betalte for skaden på bilen, og at ingen ellers ville have fået noget ud af dyret. Det er netop den tankegang, akterne er fulde af.

Hvorfor det også kan være forladelse af uheldsstedet

Det andet forhold er endnu mindre kendt og rammer mindst lige så hårdt.

Et påkørt dyr er efter tysk praksis ikke kun et dyr. Det er et formuetab for den jagtberettigede, og dermed foreligger der ved et vildtuheld ofte skade på en andens ejendom – netop den situation, hvor man har pligt til at blive på stedet og gøre det muligt at få hændelsen oplyst.

Kører man videre, kan det derfor bedømmes efter bestemmelsen om forladelse af uheldsstedet, med bøde eller fængsel indtil tre år og med kørselsforbud eller frakendelse som en reel risiko. For en dansk bilist sker frakendelsen som et forbud mod at køre i Tyskland – og den gælder uanset, at kørekortet er dansk.

Det er samme bestemmelse, der rammer den, der kører fra en parkeringsskade. Mange danskere forbinder den slet ikke med et dyr.

Dyrevelfærden: det tredje spor

Og så er der det forhold, de fleste ville være mest flove over.

Er dyret ikke dødt, men såret, og kører man videre, kan det behandles som en overtrædelse af reglerne om dyrevelfærd. Et anskudt eller påkørt dyr, der løber ind i skoven med brud, dør langsomt, og det er præcis det, meldepligten skal forhindre: den jagtberettigede kan komme med hund og gøre en ende på det.

Man må i øvrigt ikke selv aflive dyret, og man bør heller ikke flytte det. Begge ting kan gøre ondt værre – både retligt og rent praktisk.

Regningen, der også forsvinder

Her bliver det til kroner og øre, og det er argumentet, der rykker mest.

For at få skaden på egen bil dækket kræver forsikringsselskaber normalt dokumentation for, at der var tale om et vildtuheld – en attest fra politiet eller fra den jagtberettigede.

Kører man videre, findes den dokumentation ikke. Så står man med både en straffesag, et erstatningskrav fra den jagtberettigede og en skade på bilen, man selv skal betale. De fem minutter ved vejkanten er altså ikke blot et retligt spørgsmål; de er også det dyreste tidsrum på hele turen.

Hvad man skal gøre, når det sker

Det er enkelt, og det tager et kvarter.

Hold ind, tænd havariblink og stil advarselstrekanten op – uheldsstedet er typisk uoverskueligt, og det næste køretøj kommer hurtigt. Ring derefter til politiet, som tilkalder den jagtberettigede.

Lad dyret ligge. Rør det ikke, flyt det ikke, og læg det under ingen omstændigheder i bilen. Er dyret løbet videre, så notér stedet så præcist som muligt – det er dét, en sporhund skal arbejde fra.

Og få attesten med, inden du kører. Den er grundlaget for forsikringssagen.

Hvor forsvaret sætter ind

Når brevet først er kommet, er der mere at arbejde med, end man tror.

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristen i et Strafbefehl, som regel to uger. Derefter prøves det subjektive: vidste den sigtede, at dyret tilhørte nogen, og var det klart, at der var sket skade af betydning? Ved krybskytteri er netop forestillingen om, at vildtet var herreløst, et punkt, der skal belyses med omhu.

Dernæst prøves forløbet. Hvor længe holdt han? Var der nogen at vente på? Blev der forsøgt kontakt? Og hvad siger vidnet egentlig – iagttagelser i tusmørke på en landevej er sjældent så præcise, som referatet lyder.

Endelig er sagerne her ofte egnede til at blive afsluttet uden dom, især hvis forholdet til den jagtberettigede bliver bragt i orden. Og efter indsigelse mod et Strafbefehl kan forsvareren som regel møde for klienten, så rejsen til Tyskland spares.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvorvidt du bemærkede sammenstødet, hvor hurtigt du kørte, eller hvad du gjorde med dyret. Du har pligt til at oplyse navn og personlige data – ikke mere.

Gem alt: fotos af bilen, kvitteringer fra turen, kuverten med datoen for det tyske brev. Og kontakt en forsvarer, før fristen udløber – også hvis den allerede er udløbet, for en forkyndelse uden oversættelse kan have betydning for fristens begyndelse.

Dansk-tysk forsvar i færdsels- og jagtstraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk færdsels-, jagt- og strafferet. Vi bistår danske bilister og jægere i hele Tyskland – i straffesagen, i sagen om retten til at køre og over for forsikringen.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.