Scheinselbstständigkeit i Tyskland: når din danske underleverandør pludselig anses for ansat

Danske virksomheder løser opgaver i Tyskland med danske underleverandører – tømrere, montører, chauffører, it-konsulenter – der har CVR-nummer, sender faktura og betaler skat i Danmark. Er de reelt selvstændige efter tysk ret? Det spørgsmål afgør ikke virksomheden selv, og heller ikke kontrakten. Svarer tyske myndigheder nej, har der hele tiden bestået pligt til at indeholde skat og betale sociale bidrag – og sagen bliver en straffesag mod ledelsen. Her får du overblik over kriterierne, kontrollen og forebyggelsen.

Hvad Scheinselbstständigkeit betyder – og hvorfor kontrakten ikke afgør det

Scheinselbstständigkeit foreligger, når et samarbejde formelt er indrettet som et selvstændigt opdrag, men efter sit faktiske indhold er et ansættelsesforhold. Afgørende er efter § 7 SGB IV en samlet vurdering af, hvordan arbejdet rent faktisk blev udført.

Det er her, de fleste danske virksomheder bliver overraskede: kontraktens betegnelse er uden betydning. At parterne har underskrevet en entreprisekontrakt, at der er udstedt fakturaer, og at den pågældende driver registreret virksomhed i Danmark, ændrer intet, hvis dagligdagen så anderledes ud. Tysk praksis ser på realiteten – ikke på papiret.

Kriterierne efter § 7 SGB IV: hvad myndighederne faktisk ser på

To forhold vejer tungest. Det ene er instruktionsbeføjelsen: bestemmer hvervgiveren tid, sted og den nærmere måde, arbejdet udføres på? Det andet er indpasningen i hvervgiverens organisation: indgår personen i vagtplaner, arbejdssjak, byggemøder og daglige instruktioner på lige fod med de ansatte?

Derudover indgår en række konkrete holdepunkter i vurderingen: om der bæres en reel økonomisk risiko, om der anvendes eget materiel og eget værktøj, om der er egne ansatte, om der arbejdes for flere hvervgivere, om priser fastsættes selvstændigt, og om ydelsen er et afgrænset, afleveringsegnet arbejde frem for løbende arbejdskraft afregnet i timer. Timeafregning, hvervgiverens materiel, arbejdstøj med hvervgiverens logo og én eneste kunde er den kombination, der oftest afgør sagen til ugunst for virksomheden.

Dansk CVR-nummer, dansk moms og dansk A1 beskytter ikke i sig selv

Registrering i Danmark siger noget om dansk ret – ikke om tysk socialforsikringsret. Særligt vigtigt er A1-attesten: er den udstedt for en selvstændig, dækker den ikke et forhold, der efterfølgende omkvalificeres til beskæftigelse. Attesten mister dermed sin beskyttende virkning netop i den situation, hvor den skulle bruges.

A1-grundlaget skal derfor svare til de faktiske forhold fra første dag. En attest udstedt på forkert grundlag er ikke blot virkningsløs – den skærper sagen.

Sådan opdages sagerne: kontrollen på pladsen

Kontrollen udgår typisk fra toldvæsenets kontrolenhed for sort arbejde (Finanzkontrolle Schwarzarbeit), som møder op uanmeldt og udspørger de tilstedeværende hver for sig. Spørgsmålene er enkle og målrettede: Hvem siger, hvornår du møder? Hvis værktøj bruger du? Hvem retter fejl? Har du andre kunder?

Derefter indhentes dokumentationen: timesedler, byggemødereferater, adgangskontrol, vagtplaner, tilbud, fakturaer og i stigende grad beskeder i chatgrupper, hvor daglige instrukser er lette at genfinde. Netop derfor er det så afgørende, at de tilstedeværende ikke svarer på stedet ud fra en umiddelbar fornemmelse – og at intet efterfølgende ændres i dokumentationen.

Konsekvenserne: efterbetaling, straf og personligt ansvar

Omkvalificeres forholdet, har der bestået pligt til at indeholde Lohnsteuer og betale sociale bidrag i hele perioden. Manglende afregning af lønmodtagerandelen er en selvstændig forbrydelse efter § 266a StGB med en strafferamme på indtil fem år, og skattesiden bedømmes efter § 370 AO. Efterkravet beregnes desuden ikke af det udbetalte beløb: efter § 14, stk. 2, SGB IV behandles udbetalingen som nettoløn, der regnes op til brutto, med tillæg på 1 % pr. påbegyndt måned. Bidragskravet forældes efter § 25 SGB IV på fire år – men på tredive år ved forsæt. Direktøren hæfter personligt for lønmodtagerandelen.

Den oversete risiko: skjult arbejdsudleje

En entreprisekontrakt, der reelt kun stiller arbejdskraft til rådighed, er ikke entreprise, men arbejdsudleje. Foreligger der ikke en tysk udlejningstilladelse, er kontrakten mellem virksomhederne ugyldig, og der opstår efter §§ 9 og 10 AÜG et fiktivt ansættelsesforhold mellem medarbejderen og den tyske brugervirksomhed – med bøder på indtil 30.000 EUR.

Dertil kommer de ansættelsesretlige krav, som den »selvstændige« selv kan rejse bagefter: mindsteløn, feriepenge, løn under sygdom og opsigelsesbeskyttelse. Sagerne kommer derfor ofte to veje: fra myndighederne og fra den pågældende selv, når samarbejdet ophører.

Statusafklaring efter § 7a SGB IV: forebyggelse, der virker

Tysk ret giver en mulighed, der bruges alt for sjældent af danske virksomheder: statusafklaring hos Deutsche Rentenversicherung Bund efter § 7a SGB IV. Siden reformen i 2022 kan status afklares som prognoseafgørelse allerede før arbejdets begyndelse, og ensartede kontraktforhold kan afklares samlet for en gruppe.

Praktisk vigtigt er desuden, at en ansøgning indgivet inden for en måned efter arbejdets påbegyndelse under nærmere betingelser udskyder bidragspligtens indtræden, indtil afgørelsen foreligger. Rigtigt anvendt fjerner instrumentet både efterbetalingsrisikoen og – fordi forsæt vanskeligt lader sig bevise, når spørgsmålet er forelagt myndigheden – grundlaget for en straffesag.

Sådan forsvarer vi din virksomhed

Vi begynder med statusspørgsmålet: bestod der overhovedet et ansættelsesforhold efter tysk ret, for hvilke personer og hvilke perioder? Vurderingen er en samlet afvejning, og den falder ofte anderledes ud, når kriterierne dokumenteres systematisk frem for at blive vurderet ud fra enkeltbemærkninger i en kontrolrapport. Derefter sikres aktindsigt og frister, beløbet efterprøves – opregningen efter nettolønsfiktionen er ofte for bred – og forsætsspørgsmålet dokumenteres med den rådgivning, virksomheden faktisk indhentede. Bestod der reel og velbegrundet tvivl om statusvurderingen, er forsæt sjældent til at bevise. Målet er i mange sager en afslutning uden dom efter §§ 153, 153a StPO. Rådgivningen foregår på dansk, og du har krav på tolk og gratis oversættelse efter § 187 GVG.

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om sagens indhold – heller ikke ved en kontrol på pladsen
• Ret ikke i kontrakter, timesedler eller fakturaer efter en varslet kontrol
• Sikr dokumentationen i den form, den forelå, inklusive chatkorrespondance
• Gennemgå løbende samarbejder, før myndighederne gør det
• Kontakt os tidligt – handlerummet er størst, før sagen indledes

Dansk-tysk forsvar i sager om Scheinselbstständigkeit

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og specialviden i tysk skatte- og bidragsstrafferet. Vi bistår danske virksomheder og direktører i sager om Scheinselbstständigkeit, § 266a StGB og Schwarzarbeit i hele Tyskland – og i forebyggende statusafklaring, før opgaven begynder.