Skade sket i beruselse: hvorfor »jeg var for fuld til at vide det« gør sagen værre i Tyskland

Det sker sjældent med vilje. En albue i en tætpakket bar i Hamborg. Et fald ned ad en trappe, hvor en anden rives med. En manøvre i bilen efter et par genstande for meget. Bagefter er der en tilskadekommen, en politianmeldelse – og en overbevisning om, at man ikke rigtig var sig selv. Netop den overbevisning er farlig: tysk ret har en selvstændig bestemmelse, der straffer beruselsen som sådan. Her får du overblik over reglerne og over, hvad der er afgørende i den første fase.

Uagtsom legemsbeskadigelse: alkohol skærper målestokken

Efter § 229 StGB straffes den, der ved uagtsomhed forvolder skade på en anden persons legeme eller helbred, med bøde eller fængsel indtil tre år. Det kræves altså ikke, at man ville skade nogen – det er nok at have tilsidesat den agtpågivenhed, situationen krævede.

Og her spiller alkohol en dobbelt rolle. Beruselse undskylder ikke den manglende omhu; den bliver derimod ofte selve begrundelsen for, at omhuen manglede. Har man drukket og derefter sat sig ind i en bil, taget fat i en stige eller deltaget i et håndgemæng, ligger uagtsomheden allerede i beslutningen om at gøre det i den tilstand.

Forholdet er som udgangspunkt påtaleundergivet med en frist på tre måneder – men anklagemyndigheden bejaer ofte en særlig offentlig interesse, navnlig når alkohol er inde i billedet.

I trafikken: to bestemmelser rammer samtidig

Sker skaden under kørsel, bedømmes forholdet ikke kun efter § 229 StGB. Er føreren påvirket, anvendes desuden § 315c StGB om farlig kørsel, der ved forsætlig udførelse har en strafferamme på indtil fem års fængsel.

Konsekvensen for kørekortet er alvorlig: ved denne bestemmelse er frakendelse lovens udgangspunkt. Har du dansk kørekort, mister du retten til at føre motorkøretøj i Tyskland, og der fastsættes en spærretid. Retten kan træffe en foreløbig afgørelse allerede under efterforskningen.

Bemærk, at kombinationen af alkohol og personskade næsten altid udelukker de lempelige afslutninger, som ellers er mulige i rene uagtsomhedssager.

Skyldevnen: den halve sandhed om høje promiller

Tysk ret anerkender, at meget høje promiller kan påvirke ansvaret. Efter § 21 StGB kan skyldevnen være nedsat – i praksis diskuteres det fra omkring 2,0 promille – og efter § 20 StGB kan den i sjældne tilfælde være ophævet, hvilket typisk først kommer på tale i omegnen af 3,0 promille.

Men to forbehold er afgørende. For det første er der ingen automatik: promillen er ét blandt flere holdepunkter, og retten vurderer også adfærd, hukommelse, målrettethed og evnen til at planlægge. For det andet fører den nedsatte skyldevne kun til en mulighed for strafnedsættelse – ikke til frifindelse.

Fælden: beruselsen som selvstændig forbrydelse

Her ligger artiklens vigtigste punkt. Skulle det lykkes at godtgøre, at man var ude af stand til at bære ansvar på grund af beruselse, følger frifindelsen ikke automatisk.

§ 323a StGB straffer nemlig den, der forsætligt eller uagtsomt beruser sig og i den tilstand begår en ulovlig handling, som han ikke kan straffes for netop på grund af beruselsen. Strafferammen er indtil fem års fængsel, dog ikke strengere end for den handling, der blev begået i rusen.

Med andre ord: jo mere overbevisende man forklarer, at man intet husker og ikke var sig selv, desto tættere kommer man på denne bestemmelse. Det er præcis derfor, spontane forklaringer på stedet eller i afhøringen så ofte skader sagen – de er velmente, men de peger direkte ind i den forkerte bestemmelse.

Erstatningen følger med – også ved manglende skyldevne

Selv hvor det strafferetlige ansvar bortfalder, står erstatningsspørgsmålet tilbage. Efter tysk civilret hæfter den, der har bragt sig selv i en tilstand uden skyldevne ved indtagelse af alkohol, som havde han handlet uagtsomt.

Dertil kommer forsikringssiden: en privat ansvarsforsikring dækker som udgangspunkt ikke forsætlige handlinger, og kaskoforsikringen kan nedsætte eller nægte erstatning ved grov uagtsomhed. Ved trafikuheld kan ansvarsforsikringen desuden gøre regres mod dig personligt.

Sådan forsvarer vi dig

Vi begynder med aktindsigt efter § 147 StPO og en sikring af frister, herunder spørgsmålet om påtalebegæringen. Derefter gennemgås forløbet konkret: hvad viser optagelser, vidneforklaringer og lægelige oplysninger – og var skaden overhovedet en følge af din adfærd frem for af et fald, en anden persons handling eller et forudbestående forhold?

Den retlige placering prøves selvstændigt, og den er her afgørende: sagen skal ikke blot forsvares mod anklagen, men også holdes væk fra bestemmelsen om beruselse. Blodprøven, tilbageregningen og de påståede iagttagelser af påvirkning efterprøves teknisk. Hvor forholdet erkendes, har erstatning og konfliktmægling efter § 46a StGB betydelig strafnedsættende virkning og åbner i mange sager for henlæggelse efter §§ 153, 153a StPO. Rådgivningen foregår på dansk, og du har krav på tolk og gratis oversættelse efter § 187 GVG.

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om, hvor meget du havde drukket – og heller ikke om, hvad du ikke kan huske
• Erkend ikke ansvar på stedet, heller ikke undskyldende
• Sikr dokumentation hurtigt: kvitteringer, optagelser, navne på tilstedeværende
• Søg læge, hvis du selv kom til skade – også lette skader bør journalføres
• Kontakt os, før fristen udløber – en Strafbefehl bliver endelig efter som regel to uger

Dansk-tysk forsvar i sager om personskade og alkohol

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet og køreegnethedssager. Vi bistår danske privatpersoner i hele Tyskland – og fører både straffesagen og en eventuel kørekortsag.