Souveniren i kufferten: koral, elfenben og en tysk straffesag ved mellemlandingen

De fleste danskere rejser ud af Europa via en tysk lufthavn, og det er dér, kufferten bliver åbnet. Souvenirer af koral, elfenben, skildpaddeskjold, slangeskind eller sjældent træ er lovlige at købe mange steder i verden – men indførslen til EU er en helt anden sag. Her er den ikke et toldspørgsmål, men en straffesag efter naturbeskyttelsesreglerne, hvor strafferammen for de strengest beskyttede arter går op til fem års fængsel. Og det gælder den private rejsende, ikke kun handlende. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: en mellemlanding i Frankfurt

Mette er 44 år, bor i Roskilde og kommer hjem fra tre uger i Sydøstasien. Hun skifter fly i Frankfurt, og her bliver hun udtaget til kontrol.

I kufferten ligger tre ting, hun husker som gode køb: en halskæde af koral fra en butik ved stranden, en lille udskåret figur, som sælgeren kaldte »gammelt elfenben«, og en taske af slangeskind fra et marked. Alt er betalt med kort, og hun har kvitteringer.

Tolden tager alle tre genstande. Mette får oplyst, at der mangler tilladelser, at genstandene ikke kan udleveres, og at sagen sendes videre.

Hun forklarer, at hun ikke vidste det, og at hun jo købte tingene i åbne butikker. Det bliver noteret.

Fem måneder senere ligger der et tysk brev i postkassen i Roskilde med en sigtelse – og en afgørelse om, at genstandene inddrages.

Hvorfor det er strafferet og ikke told

Her ligger den misforståelse, der skaber sagerne.

Reglerne om handel med truede dyre- og plantearter er internationale og gennemført i hele EU. De forbyder ikke blot handel, men også indførsel og besiddelse af genstande af de omfattede arter, medmindre der foreligger de rigtige tilladelser.

Overtrædelser behandles ikke som en afgiftsmangel, men som en overtrædelse af naturbeskyttelseslovgivningen. For de strengest beskyttede arter er strafferammen bøde eller fængsel indtil fem år, og i grovere tilfælde mere.

Og bestemmelserne gælder uanset mængde og formål. En enkelt halskæde i en kuffert er omfattet på samme måde som et parti varer i en container – forskellen ligger i strafudmålingen, ikke i strafbarheden.

Hvad der typisk bliver taget

Listen er længere, end man tror, og den indeholder ting, der sælges helt åbent i andre dele af verden.

Koral og skildpaddeskjold i smykker og kamme. Elfenben i figurer, smykker og indlagt arbejde. Slange-, øgle- og krokodilleskind i tasker, bælter, sko og urremme. Udstoppede dyr, fugle, insekter i rammer og store muslingeskaller.

Dertil kommer de kategorier, de færreste tænker på: visse træsorter i musikinstrumenter, knive og møbler, visse orkideer og kaktusser, kaviar, og traditionelle lægemidler med indhold fra beskyttede arter.

Fælles for dem er, at man ikke kan se på genstanden, om den er omfattet. Det kan en sagkyndig til gengæld.

»Men jeg købte den lovligt dernede«

Det er den naturlige indvending, og den er desværre ikke afgørende.

At et køb var lovligt i det land, hvor det skete, siger intet om, hvorvidt genstanden må udføres derfra og indføres i EU. Netop de to tilladelser er kernen i systemet, og de skal følge genstanden – papirerne er en del af varen.

En kvittering er ikke en tilladelse. Og en sælgers forsikring om, at »det er gammelt« eller »det er tilladt«, har ingen retlig betydning i en europæisk lufthavn.

Det samme gælder i øvrigt køb inde i Tyskland. Handles en gammel elfenbensgenstand, et udstoppet rovfuglepræparat eller et antikt møbel med beskyttede materialer, kræves der som regel dokumentation for lovlig oprindelse og ofte et særligt certifikat. Mangler det, er problemet købers – og en videreførsel til Danmark har sine egne krav.

Hvad der sker med genstanden

Det bør man vide, inden man beslutter sig for at kæmpe.

Genstanden bliver beslaglagt og som regel inddraget, og der udbetales ingen erstatning for det, man har betalt. I praksis er souveniren tabt, uanset hvordan straffesagen ender.

Det, der kan påvirkes, er noget andet: om der bliver en registreret afgørelse, og hvilken. Og netop det er grunden til, at sagen er værd at tage alvorligt, selv når beløbet er lille.

Hvor forsvaret sætter ind

Når brevet først er kommet, er der mere at prøve, end det ser ud til.

Arbejdet begynder med aktindsigt og med at sikre fristen i et Strafbefehl – som regel to uger.

Derefter prøves det helt grundlæggende: er genstanden overhovedet af en beskyttet art? Spørgsmålet lyder banalt, men det er det ikke. Koral forveksles med farvet knogle og plast, »elfenben« er ofte ben, nøddekerne eller harpiks, og slangeskind efterlignes industrielt. En artsbestemmelse er en sagkyndig vurdering, og den kan efterprøves.

Dernæst prøves alderen og oprindelsen. For visse ældre genstande findes der undtagelser og certifikater, og det kan have afgørende betydning, hvornår en genstand blev forarbejdet.

Og endelig prøves den subjektive side, som i rejsesager er det vigtigste punkt. Et åbent køb i en butik, betalt med kort, med kvittering og uden forsøg på at skjule noget i bagagen, taler imod forsæt. Ved førstegangsforhold og små mængder til eget brug er en afslutning uden dom – eventuelt mod et vilkår – et realistisk mål.

Efter indsigelse mod et Strafbefehl kan forsvareren som regel møde for klienten, så rejsen til Tyskland spares.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvad du vidste om reglerne, hvor mange gange du har taget lignende ting med hjem, eller hvem genstandene var til. Du har pligt til at oplyse navn og personlige data – ikke mere.

Underskriv ikke en erklæring om genstandene, før du har forstået, hvad den betyder for straffesagen. En hurtig underskrift for at komme videre til næste fly er den mest almindelige fejl i disse sager.

Gem alt: kvitteringer, fotos af butikken og af genstanden, boardingkort, kvitteringen for beslaglæggelsen og kuverten med datoen for det tyske brev.

Og inden næste rejse: er du i tvivl om et materiale, så lad det blive. Det er den eneste del af dette forløb, der er gratis.

Dansk-tysk forsvar i sager om beskyttede arter og indførsel

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet, toldret og naturbeskyttelsesret. Vi bistår danske rejsende, samlere og virksomheder i hele Tyskland – i straffesagen og i sagen om beslaglagte genstande.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.