Spærretiden var udløbet – og alligevel kørte han ulovligt i Tyskland

Det er en af de mest oversete fælder i tysk færdselsstrafferet. Efter en frakendelse fastsættes en spærretid, og de fleste danskere går ud fra, at de må køre igen, når den er udløbet. Det er ikke rigtigt. Retten til at bruge et dansk kørekort i Tyskland genopstår ikke af sig selv – den skal søges. Kører man alligevel, er det ikke en forseelse, men en straffesag, og bilen kan blive konfiskeret. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: Jesper og de otte måneder

Jesper er 46 år, fra Kolding, og blev i 2024 dømt i Tyskland for spirituskørsel. Han beholdt sit danske kørekort – det blev ikke inddraget – men han mistede retten til at føre motorkøretøj i Tyskland, og der blev fastsat en spærretid på otte måneder.

Han noterede datoen i kalenderen og kørte ikke sydpå i den periode.

Da de otte måneder var gået, kørte han igen til Hamborg for at hente en maskine. På vej hjem bliver han standset i en rutinekontrol nord for byen. Han fremviser roligt sit danske kørekort.

Betjenten slår op i registret og oplyser ham om, at han er sigtet for kørsel uden førerret. Bilen bliver stående. Maskinen står stadig på ladet.

Hvorfor retten ikke genopstod af sig selv

Dette er artiklens kerne. Når en tysk domstol fratager en udenlandsk fører retten til at køre i Tyskland, bortfalder retten til at gøre brug af kørekortet på tysk område. Spærretiden angiver, hvor længe der ikke kan træffes en ny afgørelse – den er ikke en dato, hvor retten automatisk vender tilbage.

Efter spærretidens udløb skal retten til at bruge det udenlandske kørekort i Tyskland som udgangspunkt søges hos kørekortmyndigheden. Myndigheden kan i den forbindelse stille yderligere krav, og ved sager om alkohol eller stoffer er en medicinsk-psykologisk undersøgelse (MPU) ofte en betingelse.

Jespers fejl var altså ikke en fejl i kalenderen. Den var at antage, at spærretidens udløb i sig selv gav ham retten tilbage.

De tre situationer, danskere rammes i

Ud over Jespers tilfælde er der to andre konstellationer, som optræder jævnligt:

• Frakendelse i Danmark. Er førerretten frakendt af danske myndigheder, må man heller ikke køre i Tyskland. Kørekortet i lommen siger intet om, hvorvidt retten består.
• Kørsel i spærretiden. Nogle kører alligevel »lige den ene gang«, ofte i den tro at kontrollen ikke kan se en udenlandsk afgørelse. Det kan den.
• Kategorifejl. Man kører et køretøj, kørekortet ikke dækker – typisk et vogntog, en autocamper over vægtgrænsen eller en varebil med tung trailer.

Straffen – og bilen

Kørsel uden førerret er i Tyskland en straffesag med en strafferamme på bøde eller fængsel indtil et år. Bøden udmåles i dagbøder efter din danske nettoindkomst.

Men den følge, klienter mærker hårdest, er en anden: køretøjet kan konfiskeres. Det gælder også, når bilen er finansieret eller leaset – og i praksis bliver den holdt tilbage i Tyskland, indtil spørgsmålet er afgjort. For en erhvervsdrivende med værktøj, varer eller en maskine på ladet er det den dyreste del af hele sagen.

Dertil kommer en ny spærretid, som lægges oven i den gamle – og som gør vejen tilbage til lovlig kørsel længere, ikke kortere.

Den, der lader en anden køre

Et forhold, virksomheder ofte overser: ansvaret rammer ikke kun føreren.

Den, der som ejer eller indehaver af køretøjet lader en anden køre uden den nødvendige førerret, kan straffes selvstændigt. For en vognmand, en håndværksvirksomhed eller en udlejer betyder det, at man har en reel pligt til at kontrollere, at chaufføren faktisk må køre – og at kontrollen kan dokumenteres.

En kopi af kørekortet i personalemappen er ikke i sig selv nok, hvis retten er bortfaldet efterfølgende. Rutinemæssig kontrol er derfor ikke en formalitet, men et forsvar.

Forsikringen falder bort

Den økonomiske risiko rækker langt ud over straffen.

Kaskoforsikringen kan nedsætte eller nægte erstatning, når føreren ikke havde ret til at køre. Ansvarsforsikringen dækker fortsat den skadelidte – men selskabet kan gøre regres mod føreren og efter omstændighederne mod den, der overlod køretøjet.

Sker der et uheld i den situation, er det derfor ikke bilen, der er problemet. Det er personskaden, som man kan komme til at hæfte for privat.

Hvor forsvaret sætter ind

Først det, der haster: frigivelse af køretøjet, og sideløbende aktindsigt efter § 147 StPO og sikring af fristen. En Strafbefehl får virkning som en dom, hvis der ikke gøres indsigelse inden som regel to uger.

Derefter prøves det centrale spørgsmål: forsættet. Kørsel uden førerret findes både i en forsætlig og i en uagtsom variant, og den uagtsomme bedømmes mildere. Troede føreren – med rimelig grund – at retten var genopstået ved spærretidens udløb, er det netop dette, sagen skal handle om. Det kan dokumenteres med afgørelsens ordlyd, med korrespondance og med den vejledning, han faktisk fik.

Parallelt tages kørekortsagen op over for forvaltningsmyndigheden, så ansøgningen om at måtte køre igen behandles rigtigt og ikke bliver til endnu et forløb.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves. Men målet i et forløb som Jespers er klart: at få forholdet bedømt som uagtsomt og at få bilen hjem.

Hvad du bør gøre nu

• Kør ikke i Tyskland, før du har skriftlig bekræftelse på, at du må
• Udtal dig ikke om sagens indhold ved kontrollen
• Sikr afgørelsen fra den tidligere sag og al korrespondance om spærretiden
• Reagér straks på tilbageholdelsen af køretøjet – ventetid koster penge hver dag
• Kontakt os, før fristen udløber – og gerne før du sætter dig ind i bilen igen

Dansk-tysk forsvar i færdselsstraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk færdselsstrafferet og køreegnethedssager. Vi bistår danske bilister, chauffører og virksomheder i hele Tyskland – og hjælper med ansøgningen om igen at måtte køre efter en spærretid.