Telefonen, der blev taget på A7: hvorfor et foto af en ulykke er strafbart i Tyskland

Man kører forbi en alvorlig ulykke, og hånden griber ud efter telefonen nærmest af sig selv. I Danmark er det upassende. I Tyskland er det en straffesag med en strafferamme på indtil to års fængsel – og telefonen bliver som regel taget med det samme. Reglen er få år gammel, den håndhæves konsekvent, og næsten ingen danskere kender den. Nedenfor følger et konstrueret, men helt typisk forløb.

Sagen: familien på A7

Familien Thomsen er på vej hjem fra ferie og kører nordpå ad A7. Ved Bad Bramstedt er der kø: en lastbil og to personbiler er stødt sammen, og redningsmandskabet arbejder på vejbanen.

Da de langsomt passerer stedet, tager Kristians søn på 19 et par optagelser med sin telefon. Faderen siger ikke noget – det er der jo mange, der gør.

Fire hundrede meter længere fremme står en politipatrulje, som har observeret bilen. Bilen bliver vinket ind, og telefonen bliver beslaglagt.

Sønnen er nu sigtet. Telefonen bliver først udleveret måneder senere, og i mellemtiden bliver dens indhold gennemgået.

Hvorfor et foto af en ulykke er strafbart

Tysk ret indeholder en bestemmelse, der beskytter menneskers højeste personlige sfære mod billedoptagelser.

Den rammer blandt andet den, der uberettiget laver eller overfører en billedoptagelse af en person, som befinder sig i en hjælpeløs tilstand, og derved krænker den pågældendes beskyttelse mod at blive udstillet. Efter en skærpelse gælder bestemmelsen også optagelser af afdøde på en groft anstødelig måde.

Strafferammen er bøde eller fængsel indtil to år.

To ting er værd at forstå. For det første kræves der ikke, at billedet vises frem eller lægges ud – selve optagelsen er nok. For det andet er det uden betydning, at man ikke havde til hensigt at gøre noget ondt. Nysgerrighed er ikke en undtagelse i bestemmelsen.

At dele det er et selvstændigt forhold

Mange af sagerne opstår ikke på ulykkesstedet, men bagefter.

Bliver optagelsen sendt videre – i en familiegruppe, til en ven, i en chat med kolleger – foreligger der et selvstændigt forhold ved siden af selve optagelsen. Det gælder også, når modtagerkredsen er lille og privat.

Det er også ad den vej, myndighederne ofte finder sagerne. Et billede, der er delt i en gruppe, dukker op i en helt anden sammenhæng, og sporet fører tilbage til afsenderen. I Danmark opleves den slags som en intern udveksling. I Tyskland er det spredning.

Hjælpepligten: at filme i stedet for at hjælpe

Der er et forhold mere, som ofte overses, og som vejer tungere.

Tysk ret pålægger enhver en pligt til at yde hjælp ved ulykker, når det er nødvendigt og kan ske uden fare for en selv. Undladelse er strafbar med en strafferamme på indtil et års fængsel.

Er der endnu ikke professionel hjælp på stedet, og vælger man at filme frem for at hjælpe eller alarmere, er det altså ikke kun et spørgsmål om anstændighed. Det er et selvstændigt strafbart forhold – og kombinationen af de to forhold er præcis den, der udløser de strengeste reaktioner.

Redningsgaden og det at være i vejen

Ved siden af billedreglerne står to forhold om selve trafikken.

Ved kødannelse på motorveje skal der dannes en redningsgade mellem vognbanerne, og det skal ske, så snart trafikken går i stå – ikke først, når udrykningen kan høres. Overtrædelse udløser høje bøder, point og typisk et kørselsforbud.

Og den, der hindrer redningsmandskabet i at arbejde – ved at standse, ved at gå på vejbanen, ved at være i vejen for at få et bedre billede – kan straffes selvstændigt efter en bestemmelse med en strafferamme på indtil tre år.

For en dansk bilist betyder det, at en enkelt manøvre ved en ulykkesstrækning kan udløse flere forskellige sager på én gang.

Telefonen: den konsekvens, der mærkes først

Straffen er sjældent det, klienterne ringer om. Det er telefonen.

Enheden beslaglægges som bevis, og indholdet bliver sikret og gennemgået. Det tager tid – ofte måneder – og i mellemtiden har man hverken sine billeder, sine adgangskoder eller sin kalender.

Det er også værd at vide, at gennemgangen ikke nødvendigvis begrænser sig til de optagelser, sagen handler om. Findes der andet, der har strafferetlig betydning, kan det føre til nye forhold. Det er en af grundene til, at man ikke bør vente med at reagere.

De andre situationer: stranden, dronen og de sociale medier

Bestemmelsen rammer mere end ulykker, og de øvrige situationer er lige så hverdagsagtige.

Optagelser ind i boliger eller andre rum, der er beskyttet mod indblik, er omfattet – herunder optagelser fra en drone over en nabogrund eller ind ad et vindue. Optagelser af personer i omklædningsrum, saunaer og lignende hører til samme kategori.

Dertil kommer, at offentliggørelse af billeder af genkendelige personer som udgangspunkt kræver deres samtykke. Det gælder også feriebilleder på sociale medier, hvor fremmede mennesker er tydeligt identificerbare, og det gælder uanset at billedet blev taget i et offentligt rum.

Hvor forsvaret sætter ind

Det, der haster, er telefonen. Arbejdet begynder derfor med at få afklaret grundlaget for beslaglæggelsen og med at søge udlevering eller i det mindste en begrænsning af, hvad der gennemgås.

Sideløbende begæres aktindsigt, og fristen sikres, fordi en Strafbefehl får virkning som en dom, hvis der ikke gøres indsigelse inden som regel to uger.

Derefter prøves det retlige. Viser optagelsen overhovedet identificerbare personer i en hjælpeløs tilstand, eller viser den køretøjer, vejbane og røg? Blev den delt, eller lå den blot på telefonen? Og var der på optagelsestidspunktet allerede professionel hjælp til stede, så hjælpepligten ikke var aktuel?

De spørgsmål lyder tekniske, men de afgør sagen – og de kan kun besvares, når man kender akterne.

Enhver sag afhænger af sine konkrete forhold, og et bestemt udfald kan aldrig loves.

Hvad du bør gøre nu

Udtal dig ikke om, hvad optagelsen viser, eller hvorfor den blev lavet. Slet den heller ikke – sletning efter en beslaglæggelse ændrer ikke ved beviset og kan skabe et nyt problem.

Notér i stedet forløbet, mens du husker det: hvornår I passerede stedet, hvor længe det varede, og om redningsmandskabet allerede var på arbejde. Det er relevant for begge de spørgsmål, sagen handler om.

Og tal med dine børn og unge om det, inden næste tur sydpå. Det er dem, der oftest filmer, og det er sjældent faldet nogen ind, at det kunne være andet end upassende.

Dansk-tysk forsvar i straffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk strafferet og færdselsret. Vi bistår danske klienter i hele Tyskland – herunder i sager om beslaglagte telefoner og optagelser.

Første samtale på dansk, tysk eller engelsk – fortroligt.