Ti ting danskere tror om spirituskørsel i Tyskland – og hvad der faktisk gælder

De fleste danske bilister har en klar fornemmelse af reglerne syd for grænsen. Problemet er, at fornemmelsen stammer fra dansk ret, fra en kollega eller fra en samtale i en kantine – og at den på de fleste punkter er forkert. Her er de ti antagelser, vi oftest møder, og hvad der reelt gælder.

1. »Grænsen er 0,5 – under det sker der ikke noget«

Forkert. Grænsen på 0,5 promille afgør ikke, om der er tale om en straffesag, men kun hvilken regel der anvendes.

Allerede fra 0,3 promille kan der foreligge relativ uegnethed. Kan der påvises konkrete tegn på påvirkning – en usikker vognbaneplacering, en fejlmanøvre, et lille sammenstød ved parkering – er kørslen strafbar, selv om tallet ligger et godt stykke under 0,5.

2. »Det er en bøde, ikke en straffesag«

Det afhænger af niveauet. Fra 0,5 promille er der tale om en færdselsforseelse med bøde, point og typisk et kørselsforbud.

Men fra 1,1 promille anses føreren efter fast tysk praksis for absolut uegnet, og så er kørslen en forbrydelse – uanset hvordan der blev kørt, og uanset at der ikke skete noget. Der findes ingen bødeløsning i den kategori.

3. »De kan ikke tage mit danske kørekort«

Formelt rigtigt, reelt uden trøst. Selve det danske kort inddrages ikke, men retten kan fratage dig retten til at føre motorkøretøj i Tyskland og fastsætte en spærretid.

Afgørelsen kan træffes foreløbigt allerede under efterforskningen – altså længe før sagen er afgjort. Kører du alligevel i Tyskland i spærretiden, er det en selvstændig og alvorlig lovovertrædelse.

4. »Bøden er den samme for alle«

Nej. I straffesager udmåles bøden i dagbøder, og dagsatsen beregnes ud fra din danske nettoindkomst.

Det betyder, at to personer med identisk promille kan ende med vidt forskellige beløb – og at en dansk indkomst ofte giver et markant højere beløb, end de tyske eksempler på nettet antyder.

5. »Jeg bor i Danmark, så jeg lader bare være med at betale«

Det virker ikke. Tyske bøder og bødestraffe kan inddrives i Danmark gennem EU-reglerne om gensidig anerkendelse af bødestraffe.

Samtidig kan der allerede ved kontrollen kræves en sikkerhedsstillelse på stedet, hvis du ikke har bopæl i Tyskland – ellers kan køretøjet tilbageholdes.

6. »Jeg tog cyklen, så det er i orden«

En af de dyreste misforståelser. Efter tysk retspraksis anses en cyklist for absolut uegnet fra 1,6 promille, og kørslen er da strafbar.

Værre er følgevirkningen: en sådan sag kan få kørekortmyndigheden til at rejse tvivl om din egnethed til at føre motorkøretøj, med krav om en medicinsk-psykologisk undersøgelse (MPU). El-løbehjul behandles i øvrigt som motorkøretøjer med de almindelige grænser.

7. »Jeg er nødt til at puste, når politiet beder om det«

Nej. Udåndingsprøven ved vejsiden er frivillig, og det samme gælder de såkaldte koordinationsprøver – at gå på en linje eller stå på ét ben.

Nægter du, indhentes i stedet en blodprøve, og det er alligevel den, en straffesag hviler på. Du har derimod pligt til at oplyse navn og personlige data – men ingen pligt til at forklare, hvad eller hvor meget du har drukket.

8. »Kaffe, mad og en nats søvn hjælper«

Kroppen nedbryder alkohol med omkring 0,1 promille i timen, og det tal kan ikke øges. Kaffe og kold bruser gør dig mere vågen, ikke mere ædru.

Regnestykket er ubarmhjertigt: har du om aftenen ligget omkring 1,4 promille, er du efter otte timers søvn stadig i omegnen af 0,6 – altså over grænsen ved morgenmaden. Morgenkørsel er derfor en af de hyppigste sagstyper blandt danskere.

9. »Når straffesagen er slut, er sagen slut«

Nej. Kørekortmyndigheden fører sin egen sag, uafhængigt af straffesagen og med selvstændige frister. Den kan stille krav om dokumenteret afholdenhed og en MPU, navnlig ved høje promiller.

Forklaringer afgivet i straffesagen genfindes i forvaltningssagen – og omvendt. De to spor bør derfor føres samlet fra begyndelsen, og breve fra kørekortmyndigheden skal besvares lige så omhyggeligt som breve fra anklagemyndigheden.

10. »Så skal jeg til Tyskland og møde i retten«

Som regel ikke. Bliver sagen afgjort ved Strafbefehl, kan du gøre indsigelse hjemmefra inden fristen – normalt to uger – og derefter kan forsvareren i mange sager møde for dig med skriftlig fuldmagt.

Og skulle fristen allerede være udløbet: du har krav på tolk og gratis oversættelse af sagens væsentlige dokumenter, og er en Strafbefehl forkyndt uden oversættelse, kan det påvirke fristens forløb. En sag er derfor ikke nødvendigvis tabt, fordi brevet blev lagt til side.

Det, der reelt afgør sagen

De tekniske forhold er ofte tyndere, end rapporten lader ane: hvornår blev blodprøven taget i forhold til kørslen, hvordan er der tilbageregnet, og hvad bygger de påståede tegn på påvirkning egentlig på? Det er dér, forsvaret har sin styrke – forudsat at aktindsigt begæres, mens sagen stadig er åben.

Dansk-tysk forsvar i færdselsstraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og indgående kendskab til tysk færdselsstrafferet og køreegnethedssager. Vi fører både straffesagen og kørekortsagen – i de fleste tilfælde uden at du selv skal rejse til Tyskland.