Tysk A-skat på spil: når manglende Lohnsteuer bliver til en straffesag mod den danske arbejdsgiver

Danske virksomheder sender hvert år tusindvis af medarbejdere til opgaver i Tyskland – på byggepladser, i montage og i transport. De fleste sager om tysk lønindeholdelse begynder ikke med snyd, men med en antagelse: at man som dansk arbejdsgiver med danske ansatte og dansk lønudbetaling ikke har noget med tysk skat at gøre. Viser den antagelse sig at være forkert, behandler tyske myndigheder ikke sagen som en fejl, men som unddragelse efter § 370 AO. Her får du overblik over, hvornår pligten opstår, og hvad der er afgørende i den første fase.

Er den danske virksomhed overhovedet indeholdelsespligtig i Tyskland?

Det er sagens første og vigtigste spørgsmål – og svaret er langtfra altid ja. Efter § 38 EStG skal Lohnsteuer, det tyske modstykke til A-skat, indeholdes af en indenlandsk arbejdsgiver. Det forudsætter som udgangspunkt, at virksomheden har hjemsted, ledelse eller et fast driftssted (Betriebsstätte) i Tyskland. En dansk virksomhed uden tysk tilknytningspunkt er derfor ikke uden videre indeholdelsespligtig.

Netop dér opstår problemet. Et fast driftssted kan opstå hurtigere end antaget: ved længerevarende bygge- og montagearbejde overskrides tærsklen i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og pligten indtræder med tilbagevirkende kraft for hele perioden.

Dertil kommer to selvstændige spor. Ved arbejdsudleje til en tysk hvervgiver anses den tyske bruger i vidt omfang for økonomisk arbejdsgiver med egen indeholdelsespligt – uanset at lønnen udbetales fra Danmark. Og den udbredte 183-dages-regel fritager kun, hvis samtlige betingelser i overenskomsten er opfyldt: at medarbejderen opholder sig højst 183 dage i Tyskland opgjort efter overenskomstens regler, at arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i Tyskland, og at lønnen ikke bæres af et tysk fast driftssted. Er blot én betingelse ikke opfyldt, gælder fritagelsen ikke. Reglen er derfor lige så ofte kilden til problemet som løsningen.

Fra manglende Lohnsteuer-Anmeldung til straffesag efter § 370 AO

Er pligten først indtrådt, skal der indgives Lohnsteuer-Anmeldung efter § 41a EStG, og en sådan angivelse sidestilles med en skatteansættelse. Indgives den ikke – eller med for lave beløb – foreligger objektivt en unddragelse efter § 370 AO, også når den består i en ren undladelse. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil fem år, og i særligt grove tilfælde fængsel fra seks måneder til ti år, hvor tysk retspraksis anser et unddraget beløb fra omkring 50.000 EUR pr. forhold som stort omfang.

Afgørende bliver derfor den subjektive side. Har ledelsen indset og accepteret, at der bestod en tysk pligt, foreligger forsæt. Beror det derimod på en fejlvurdering af driftsstedet, arbejdsudlejen eller overenskomsten, kan der være tale om grov uagtsomhed efter § 378 AO – en bødesag med en ramme på indtil 50.000 EUR – eller om et forhold, der slet ikke er sanktionerbart. Den grænse afgør mange sager og skal underbygges med dokumentation fra begyndelsen.

Nettolønsfiktionen: når regningen fordobles

Antages det, at der er udbetalt løn uden korrekt indeholdelse, beregnes efterkravet ikke af det udbetalte beløb. Udbetalingen behandles som nettoløn, der regnes op til en bruttoløn, og manglende skatteoplysninger for medarbejderen fører desuden til, at der anvendes den højeste tyske skatteklasse. Kravet ender derfor ofte langt over det udbetalte – og det unddragne beløb, som strafferammen måles på, stiger tilsvarende. En tidlig og teknisk korrekt gennemregning er derfor ikke et regnskabsspørgsmål, men et forsvarsspørgsmål.

§ 266a StGB: sagen om de sociale bidrag følger med

Lønsager kommer sjældent alene. Sideløbende rejses næsten altid spørgsmålet om tyske sociale bidrag, og manglende afregning af lønmodtagerandelen er en selvstændig forbrydelse efter § 266a StGB med en strafferamme på indtil fem år. Udløserne er de samme som i skattesagen: Scheinselbstständigkeit – hvor danske underleverandører reelt anses for ansatte – kædearbejde i flere led, kontant aflønning og manglende A1-attester.

Her ligger feltets alvorligste faldgrube: En selvanmeldelse efter § 371 AO kan give straffrihed for skatteunddragelsen, men beskytter ikke mod forfølgning efter § 266a StGB. En anmeldelse udarbejdet alene ud fra skattemæssige hensyn kan derfor levere bevismaterialet i en straffesag, den slet ikke dækker. De to spor skal behandles samtidig og af samme hånd.

Sådan opdages sagerne: Zoll, lønrevision og udstationeringskontrol

Kontrollen udgår typisk fra toldvæsenets kontrolenhed for sort arbejde (Finanzkontrolle Schwarzarbeit), der kontrollerer byggepladser, fra lønrevision (Lohnsteuer-Außenprüfung) eller fra den tyske socialforsikringskontrol. Dertil kommer forsømte anmeldelses- og dokumentationspligter efter reglerne om udstationering og mindsteløn, som i sig selv udløser betydelige bøder og næsten altid åbner den bredere undersøgelse.

Hvad står på spil: hæftelse, forældelse og personligt ansvar

Ud over efterbetaling med renter hæfter virksomheden efter § 42d EStG for den ikke indeholdte skat, og direktøren personligt efter §§ 69 og 71 AO med sin private formue. Den skattemæssige ansættelsesfrist er ti år ved unddragelse, og forældelsen af strafansvaret er fem år – men femten år i særligt grove tilfælde (§ 376 AO). Dertil kommer udelukkelse fra offentlige udbud og i grove tilfælde erhvervsforbud. At virksomheden er dansk, standser ikke opkrævningen: tyske skattekrav kan inddrives i Danmark gennem EU-reglerne om gensidig bistand ved inddrivelse af skattekrav.

Sådan forsvarer vi din virksomhed

Vi begynder med pligtspørgsmålet: bestod der overhovedet indeholdelsespligt, og for hvilke perioder og medarbejdere? Derefter sikres aktindsigt og frister, og kommunikationen med skattemyndigheden og straffesagsafdelingen koordineres, så oplysningspligten i skattesagen ikke undergraver retten til at tie i straffesagen. Parallelt efterprøves beløbet – ofte er opregningen for bred – og forsætsspørgsmålet dokumenteres med de rådgivningsskridt, virksomheden faktisk tog. Målet er i mange sager en afslutning uden dom efter §§ 153, 153a StPO eller § 398 AO. Rådgivningen foregår på dansk, og du har krav på tolk og gratis oversættelse efter § 187 GVG.

Hvad du bør gøre nu

• Udtal dig ikke om sagens indhold – heller ikke ved en kontrol på pladsen
• Ret ikke i løn- eller timeregistreringer efter en varslet kontrol
• Gem hvert brev fra tyske myndigheder med modtagelsesdato
• Vent med selvanmeldelsen, til både skat og bidrag er gennemregnet
• Kontakt os tidligt – handlerummet er størst, før sagen indledes

Dansk-tysk forsvar i løn- og skattestraffesager

Vores kontor forener dansk-tysk kommunikation med strafferetlig erfaring og specialviden i tysk skattestrafferet. Vi bistår danske virksomheder og direktører i sager om Lohnsteuer, § 266a StGB og Scheinselbstständigkeit i hele Tyskland.